Kapitel 30A Omsætning fra kontrakter med kunder – IFRS 15
kundeoptioner, som kunden i realiteten (ofte implicit) betaler for som en del af transaktionsprisen, hvorved der bliver krav om identifikation heraf og allokering af en del af transaktionsprisen hertil.
EY's holdning IAS 18 og IAS 11 indeholder ingen specifik vejledning i en skelnen mellem optioner med væsent- lige rettigheder og almindelige tilbud. I praksis blev sådanne optioner med væsentlige rettighe- der derfor ofte indregnet uden at udskille et optionselement. IFRS 15 kan derfor potentielt in- debære en ændring i forhold til hidtidig gældende praksis. Kontraktvilkårene skal evalueres nøje for at kunne skelne mellem optionselementer og almindelige tilbud, og vurderingerne vil normalt i vid udstrækning kræve udøvelse af skøn.
Eksempel på optionselementer, som ikke udgør en væsentlig ret
En virksomhed i telekommunikationsbranchen indgår en kontrakt med en kunde om at levere en mobiltelefon og et månedligt abonnement i to år. Abonnementet omfatter op til 1.000 minutters taletid og 1.500 SMS-beskeder om måneden til en fast månedlig pris. I kontrakten anføres prisen for eventuelle taleminutter eller SMS-beskeder ud over det, som er omfattet af abonnementet, som kunden kan vælge at købe i en hvilken som helst måned, og prisen svarer til den normale salgspris for disse tjenesteydelser. Virksomheden vurderer, at tilsagnet om at levere en mobiltelefon og et månedligt abonnement er særskilte leveringsforpligtelser. Dette skyldes, at kunden kan drage fordel af mobiltelefonen og abonnementstjenesten alene eller sammen med andre ressourcer, som er umiddelbart til- gængelige for kunden i henhold til kriteriet i IFRS 15.27(a). Derudover kan mobiltelefonen og abonnementet identificeres separat fra hinanden i overensstemmelse med kriteriet i IFRS 15.27(b) (baseret på en vurdering af faktorerne i IFRS 15.29). Virksomheden vurderer, at optionen på at erhverve yderligere taletidsminutter eller SMS-beske- der ikke udgør en væsentlig ret, som kunden ikke ville have fået, hvis kontrakten ikke var indgået (IFRS 15.B41). Grunden hertil er, at prisen på de yderligere taletidsminutter og SMS-beskeder svarer til den normale salgspris for disse tjenesteydelser. Da optionen på at erhverve yderligere taletidsminutter og SMS-beskeder ikke udgør en væsentlig ret, fastslår virksomheden, at det ikke er en leveringsforpligtelse i henhold til kontrakten. Som følge heraf allokeres ingen del af transaktionsprisen til optionen på at erhverve yderligere taletidsminutter eller SMS-beskeder. Virksomheden indtægtsfører eventuelle yderligere taletidsminutter eller SMS-beskeder, hvis og når virksomheden leverer disse tjenesteydelser. 30A.6 Trin 3: Fastsættelse af transaktionsprisen Transaktionsprisen er det vederlag, som virksomheden forventer at modtage i en kundekontrakt. En virksomhed skal ved fastsættelse af transaktionsprisen tage hensyn til kontraktvilkårene og virksomhedens almindelige forretningspraksis. Transaktionsprisen påvirkes af flere forhold, her- under vederlagets art, tidspunktet for overdragelsen og eventuelle variable elementer. Der skal specifikt tages hensyn til følgende elementer ved fastsættelse af transaktionsprisen: ► Variabelt vederlag (IFRS 15.50–59). ► Pengenes tidsværdi, hvis kundekontrakten indeholder et væsentligt finansieringselement (IFRS 15.60–65).
IFRS 15.48
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 537
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease