Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 30A Omsætning fra kontrakter med kunder – IFRS 15

Metoder til skøn over variabelt vederlag

Hvis en kundekontrakt indeholder et variabelt vederlag, skal virksomheden foretage et skøn over det variable element. IFRS 15 angiver i denne sammenhæng to alternative metoder:

IFRS 15.53

Den ene metode til at foretage et skøn over et variabelt vederlag er at anvende en forventnings- værdimodel, hvor det variable vederlag er lig med summen af sandsynlighedsvægtede værdier for mulige udfald. Alternativt kan virksomheden foretage et skøn over det variable vederlag baseret på det mest sandsynlige udfald. Virksomheden skal anvende den metode, som bedst afspejler det vederlag, som virksomheden vil modtage, og det er ikke meningen, at virksomheden skal kunne vælge imel- lem de to metoder. Generelt kan det dog siges, at en forventningsværdibaseret metode vil være bedst egnet, hvis der er et stort antal mulige udfald. Endvidere vil en metode, baseret på det mest sandsynlige udfald, være bedst egnet til at foretage et skøn over variable vederlag, hvis der er få udfald. Uanset hvilken metode, der vælges, skal den anvendes konsekvent, både over kontraktens løbetid og for ensar- tede kontrakter. Virksomheden skal vurdere alle tilgængelige oplysninger og identificere mulige udfald. Disse oplysninger skal være de samme, som virksomheden anvender i tilbudsprocessen og som led i kontraktens prisfastsættelse.

Forventnings- værdimodel

Mest sandsynlige udfald

Eksempel på forventningsværdimodellen

En virksomhed udvikler hjemmesider for sine kunder. Den modtager et fast honorar samt et variabelt honorar, som består af en bonus baseret på tidspunktet for hjemmesidernes færdiggø- relse. Baseret på virksomhedens erfaring fra tidligere leverancer kan den opstille følgende sand- synligheder for opnåelse af bonus:

Bonusbeløb

Sandsynlighed

0

15 % 40 %

50.000 100.000

45 % Virksomheden vurderer, at forventningsværdimodellen er den model, som bedst afspejler det beløb, virksomheden har krav på at modtage, da virksomheden har mange kontrakter, som har tilsvarende karakteristika som den nye kontrakt. I henhold til forventningsværdimodellen anslår virksomheden det variable vederlag til 65.000 kr. [(0 x 15 %) + (50.000 kr. x 40 %) + (100.000 kr. x 45 %)].

Begrænsning for indregning af variable vederlag

Efter virksomheden har foretaget et skøn over det variable vederlag, skal den tage stilling til, om der skal anvendes en begrænsningsmekanisme for indregning af variable vederlag (constraints). Denne mekanisme skal forhindre, at omsætning indregnes, før der er tilstrækkelig sikkerhed for, at virksomheden modtager vederlaget. For at kunne inkludere et variabelt element i skønnet over transaktionsprisen skal virksomheden dokumentere, at det er "højst sandsynligt" og at en "væsentlig" tilbageførsel af den indregnede variable omsætning ikke vil finde sted i efterfølgende perioder. Begrænsningsmekanismen tager således højde for både sandsynligheden for manglende betaling og størrelsen af en eventuel om- sætningstilbageførsel. Væsentlighed skal måles i forhold til kontraktens samlede vederlag og ikke alene i forhold til det variable element. Da denne begrænsningsregel er baseret på ikke-definerede skønsmæssige værdier, kan den blive udfordrende at anvende i praksis. "Højst sandsynligt" er åbenbart mere sandsynligt end den

IFRS 15.56

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 539

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease