Kapitel 30A Omsætning fra kontrakter med kunder – IFRS 15
EY's holdning Det er uklart, om forventede returneringer vil medføre nogen væsentlige ændringer i forhold til IAS 18. På samme måde som i IAS 18.17 skal virksomheden indregne forventede returvarer som en forpligtelse, som repræsenterer sælgers pligt til at tilbagebetale kundens vederlag. Hvis begrænsningsreglen for variabelt vederlag medfører, at en komponent af et variabelt vederlag ikke medregnes i transaktionsprisen, kan dette føre til, at denne komponent ikke indtægtsføres, før den usikkerhed, som er årsag til variabiliteten, ophører. Den indregnede forpligtelse skal vur- deres ved udgangen af hvert regnskabsår, så forpligtelsen afspejler det opdaterede skøn over for- ventede returvarer. En ny vurdering kan føre til en justering af periodens salgsindtægt. Når en kunde anvender retten til at returnere en vare, vil det returnerede produkt i nogle tilfælde være salgbart, eventuelt efter nødvendige reparationer. Under disse omstændigheder vil virksom- heden indregne et aktiv i balancen, som afspejler dette, og regulere sit vareforbrug tilsvarende. Dette aktiv skal i første omgang indregnes til den tidligere balanceførte værdi af varen med fradrag af eventuelle forventede reparationsomkostninger. På samme måde som for returforpligtelsen skal aktivet vurderes ved udgangen af hvert regnskabsår. Den balanceførte værdi af aktivet kan ikke overstige dagsværdien. Returforpligtelsen skal i øvrigt præsenteres adskilt fra det tilsvarende ak- tiv (bruttopræsentation). EY's holdning IFRS 15 kan på dette område medføre en ændring af hidtidig praksis for indregning af returfor- pligtelser og returret. Efter IAS 18 ville en virksomhed typisk have indregnet en returforplig- telse, men muligvis ikke et aktiv, som afspejler den returnerede vare. Derudover vil dette aktiv være genstand for en individuel værdiforringelsestest særskilt fra resten af varebeholdningen.
Eksempel på returneringsret
En virksomhed indgår 100 kontrakter med forskellige kunder. Hver kontrakt omfatter salg af et produkt for 100 kr. (100 produkter a 100 kr. = 10.000 kr. i samlet vederlag). Betalingen mod- tages, når kontrollen med produktet overdrages til kunden. Virksomhedens forretningspraksis er, at kunden kan returnere et ubrugt produkt inden for 30 dage. Virksomhedens enhedsom- kostninger er 60 kr. Virksomheden anvender kravene i IFRS 15.4 på porteføljen med 100 kontrakter, da det er rime- ligt at antage, at virkningen af at vurdere disse 100 kontrakter samlet ikke vil påvirke regnskabet i væsentlig grad i forhold til at vurdere de individuelle kontrakter. Da kunden har mulighed for at returnere produktet, anses vederlaget som variabelt. Med henblik på at foretage et skøn over det forventede variable vederlag vælger virksomheden at benytte sig af forventningsværdimodellen (IFRS 15.53(a)). Ved at anvende denne metode anslår virk- somheden, at 97 enheder ikke forventes at blive returneret. Virksomheden skal også vurdere kravene i IFRS 15.56-58 for at se, om der er nogen begræns- ninger i muligheden for at indregne det variable vederlag, eller om hele beløbet på 9.700 kr. (97 enheder a 100 kr.) kan inkluderes i transaktionsprisen. Virksomheden kommer frem til, at den kan inkludere det variable vederlag i transaktionsprisen, selvom antallet af returvarer er uden for virksomhedens kontrol. Det skyldes, at virksomheden har stor erfaring med antallet af re- turvarer og kundegruppen. Samtidig vil usikkerheden blive afklaret inden for en kort tidsperiode
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 541
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease