Kapitel 30A Omsætning fra kontrakter med kunder – IFRS 15
til kunden, som ikke udgør betaling for en særskilt vare eller tjenesteydelse, skal regnskabsmæs- sigt behandles som en reduktion af transaktionsprisen.
EY's holdning IFRS 15 medfører ingen væsentlige ændringer på dette område i sammenligning med hidtidige standarder. Kravet om at afgøre, om vederlaget til kunden vedrører anskaffelsen af en særskilt vare eller tjenesteydelse, er i praksis nyt, selvom det fremgik implicit i eksemplerne til IAS 18. For enkelte virksomheder vil det derfor måske være nødvendigt at revurdere den regnskabs- mæssige behandling af vederlag, som skal betales til en kunde. Ikke-refunderbare startbetalinger I enkelte tilfælde vil virksomheden modtage betalinger fra kunder, før den leverer de i kontrakten fastsatte varer eller tjenesteydelser. Sådanne startbetalinger vedrører normalt igangsættelse, ak- tivering eller opsætning af en vare, som skal benyttes, eller en tjeneste, som skal leveres i fremti- den, men det kan også være betaling for at få ret til at anvende et anlæg eller en specifik vare eller tjenesteydelse. I mange tilfælde vil sådanne startbetalinger være ikke-refunderbare. Som eksem- pel kan nævnes engangsgebyrer for mange typer af tjenester som fx medlemskaber og abonne- menter. I mange tilfælde repræsenterer ikke-refunderbare gebyrer en startbetaling for varer eller tjene- steydelser, der skal leveres i fremtiden, og ikke betaling for en særskilt leveringsforpligtelse på tidspunktet for startbetalingen. Derudover kan en startbetaling være en indikation på, at der fore- ligger en option på forlængelse for fremtidige varer og tjenesteydelser til en reduceret pris, for eksempel hvis kunden kan forny ordningen uden at skulle betale en tilsvarende startbetaling. EY's holdning I enkelte brancher har praksis varieret med hensyn til ikke-refunderbare startbetalinger, som fx anlægsbidrag i el-industrien. IFRS 15 indeholder vejledning, som ikke er direkte sammenlignelig med det, som i praksis var gældende tidligere, og derfor forventes det, at IFRS 15 kan medføre praksisændringer, herunder også en mere ensartet praksis i brancher, som tidligere har været præget af varierende regnskabsmæssige løsninger. 30A.7 Trin 4: Allokering af transaktionsprisen til særskilte leveringsforpligtelser En virksomheds leveringsforpligtelser anses for at være opfyldt, når virksomheden overdrager varer og tjenesteydelser til kunden. Hvis alle leveringsforpligtelser overdrages samtidigt til kun- den, opstår der ingen praktiske udfordringer med indregning af omsætning. Værdien af leverings- forpligtelserne efter overdragelsen vil da være nul, og senere ændringer, som vil være identisk med den samlede transaktionspris, skal indtægtsføres. I mange tilfælde overdrager virksomheden imidlertid varer og tjenesteydelser på forskellige tidspunkter, så nogle af leveringsforpligtelserne i en kundekontrakt opfyldes, mens andre fortsat er uopfyldte ved udgangen af en regnskabsperi- ode. Der skal derfor identificeres en metode til at allokere transaktionsprisen til de forskellige leveringsforpligtelser, så omsætningen afspejler en passende indregningsprofil. Udgangspunktet er, at transaktionsprisen skal allokeres til de forskellige leveringsforpligtelser baseret på deres relative stand alone-salgspriser.
IFRS 15.73
Skøn over stand alone-salgspriser
For at kunne allokere transaktionsprisen til de separate leveringsforpligtelser skal virksomheden fastsætte stand alone-salgspriser. Ifølge IFRS 15 er dette den pris, til hvilken virksomheden vil
IFRS 15.77
544 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease