Kapitel 30A Omsætning fra kontrakter med kunder – IFRS 15
Forudsætningen i IFRS 15 er, at virksomheden i langt de fleste tilfælde vil være i stand til at fore- tage et skøn over stand alone-salgspriser, men det kan være vanskeligt for varer eller tjeneste- ydelser, som ikke sælges separat af virksomheden eller af andre.
EY's holdning IAS 18 havde kun begrænset vejledning om allokering af transaktionsprisen for forskellige le- veringsforpligtelser, og man har derfor i praksis skelet til US GAAP-standarder. Det er anven- delsen af restværdimetoden et godt eksempel på. Muligheden for at anvende restværdimetoden antages at være yderst begrænset i IFRS 15 og kan derfor medføre en ændring i forhold til hidtidig praksis. I øvrigt antages det også, at den yderligere vejledning, der gives til anvendelsen af den relative metode kan medføre justeringer i forhold til IAS 18 for de virksomheder, som har anvendt denne metode.
Eksempel på allokering af transaktionsprisen til forskellige leveringsforpligtelser
En virksomhed indgår en kontrakt om at sælge produkt A, B og C mod et salgsvederlag på i alt 100. Leveringsforpligtelsen for hvert af produkterne opfyldes på forskellige tidspunkter. Virk- somheden sælger regelmæssigt produkt A separat, og produktet har derfor en observérbar stand alone-salgspris. Salgsprisen er ikke observérbar for produkt B og C og skal derfor skønnes. Skønnet over salgsprisen foretages på grundlag af en justeret markedsvurdering for produkt B og på grundlag af forventede omkostninger plus avance for produkt C. Ved disse vurderinger benytter virksomheden observerbare oplysninger i størst mulig grad. Det giver følgende resul- tat:
Stand alone-
Produkt
salgspris Estimeringmetode
Produkt A Produkt B Produkt C
50 Direkte observerbar
25 Justeret markedsvurdering
75 Forventede omkostninger plus avance 150
Kunden får altså en rabat for at købe en gruppe af varer og tjenesteydelser, fordi summen af stand alone-salgspriserne (150) overstiger det vederlag, som kunden betaler (100). Virksomhe- den vurderer, om den har observerbare oplysninger om, hvorvidt rabatten på 50 relaterer sig til specifikke leveringsforpligtelser og konkluderer, at dette ikke er tilfældet. Rabatten allokeres derfor proportionalt til produkt A, B og C, og allokeringen af transaktionsprisen bliver som føl- ger:
Allokeret transaktionspris
Produkt
(50 / 150) x 100 = (25 / 150) x 100 = (75 / 150) x 100 =
Produkt A Produkt B Produkt C
33 17
50 100
IFRS 15 omtaler ikke specifikt, hvor ofte skøn over stand alone-salgspriserne skal opdateres. Det anføres imidlertid, at der skal foretages et skøn for hver enkelt transaktion, hvilket i praksis med- fører, at virksomhederne er tvunget til at opdatere deres skøn løbende. Det er en rimelig anta- gelse, at virksomheden selv vil være i stand til at fastslå, hvor ofte den skal opdatere skøn baseret på de forhold, der gælder for virksomheden.
Ændring af skøn
546 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease