Kapitel 30A Omsætning fra kontrakter med kunder – IFRS 15
opfyldes på et bestemt tidspunkt og behandler den regnskabsmæssigt i overensstemmelse her- med. Case B: Virksomheden har et retsgyldigt krav på betaling for ydelser udført til dato Vi kan nu antage, at kunden ved indgåelsen af købskontrakten betaler virksomheden et ikke- refunderbart depositum, og at kunden derudover vil foretage løbende indbetalinger i byggepe- rioden. Kontrakten mellem parterne indeholder konkrete vilkår, som forhindrer virksomheden i at overføre boligen til en anden part. Derudover har kunden ikke mulighed for at opsige kontrak- ten, medmindre virksomheden misligholder sin del af aftalen. Hvis kunden misligholder sin be- talingsforpligtelse, vil virksomheden have krav på hele kontraktsummen. Domstolene i den på- gældende jurisdiktion har tidligere stadfæstet tilsvarende rettigheder, som medfører, at entre- prenørvirksomheder kan kræve, at kunden opfylder sine forpligtelser, hvis virksomheden opfyl- der sin del af aftalen. Virksomheden vil på grundlag af ovenstående forhold vurdere, at den frembringer et aktiv, som ikke har alternativ anvendelse. Det skyldes, at kontrakten afskærer virksomheden muligheden for at overføre boligen til en anden kunde. I denne vurdering tager virksomheden ikke hensyn til muligheden for at opsige kontrakten. Da kontrakten anfører, at virksomheden har ret til hele kontraktsummen, i en situation hvor kunden misligholder sine forpligtelser, hvis virksomheden opfylder sin del af aftalen, og at en juridisk vurdering underbygger dette, vil virksomheden vurdere, at den har et retsgyldigt krav på betaling for ydelser, som er udført for at opfylde leveringsforpligtelserne. Virksomheden vil på grundlag af vurderingen ovenfor indregne omsætning over tid ved at måle færdiggørelsen hen imod opfyldelse af leveringsforpligtelserne i henhold til IFRS 15.39-45 og B14-B19. I denne sammenhæng skal virksomheden muligvis også tage hensyn til eventuelle fællesområder i bolig- komplekset. Case C: Virksomheden har et retsgyldigt krav på betaling for ydelser udført til dato Situationen er den samme som i Case B med undtagelse af, at virksomheden ved kundens mis- ligholdelse enten kan kræve, at kunden opfylder sine kontraktlige forpligtelser, eller kan vælge at ophæve kontrakten mod at beholde det aktiv, som var under opførsel, samt få ret til et hono- rar, som udgør en andel af kontraktsummen. Til trods for, at virksomheden kan ophæve kontrakten, har den i dette tilfælde ret til at kræve, at kunden opfylder sine kontraktlige forpligtelser. Det, at virksomheden har mulighed for at op- hæve kontrakten, vil således ikke påvirke konklusionen i Case B. Virksomheden vil også i dette tilfælde indregne omsætning over tid ved at måle færdiggørelsen hen imod opfyldelse af leve- ringsforpligtelserne i henhold til IFRS 15.39-45 og IFRS 15.B14–B19.
Salg med tilbagekøbsaftaler
Enkelte salgskontrakter indeholder klausuler om tilbagekøb, enten som en del af salgskontrakten eller som en særskilt kontrakt, som vedrører varer i den oprindelige kontrakt. Det tilbagekøbte aktiv kan være det samme aktiv som det, der oprindelig blev solgt til kunden, et tilsvarende aktiv eller et andet aktiv, som det aktiv, der oprindelig blev solgt, er en del af. Standarden foreskriver endvidere, at tilbagekøbsaftaler almindeligvis findes i tre former: ► Virksomheden har en forpligtelse til at tilbagekøbe aktivet (forward). ► Virksomheden har en ret til at tilbagekøbe aktivet (call-option). ► Virksomheden har en forpligtelse til at tilbagekøbe aktivet på kundens anmodning (put-op- tion).
IFRS 15.B65
556 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease