Kapitel 30A Omsætning fra kontrakter med kunder – IFRS 15
salgsprisen (1 mio. kr.) og prisen for tilbagekøb (1,1 mio. kr.) indregnes som en renteomkost- ning og forhøjer dermed forpligtelsen. Den 31. december 20#1 har virksomheden ikke udnyttet optionen. Kontrollen kan nu anses for at være overdraget. Forpligtelsen fjernes fra balancen, og der indregnes 1,1 mio. kr. som om- sætning.
Kunden har en put-option
Hvis kunden har mulighed for at kræve, at virksomheden tilbagekøber aktivet til en lavere pris end aktivets oprindelige salgspris, skal virksomheden ved indgåelsen af den oprindelige kontrakt tage hensyn til, hvorvidt kunden har et væsentligt økonomisk incitament til at udnytte denne option. Denne vurdering afgør, hvorvidt kunden har kontrol over varen, og om transaktionen regnskabs- mæssigt skal behandles som en leasingkontrakt eller som et salg med returret. Virksomheden skal vurdere alle relevante forhold og omstændigheder, herunder forholdet mellem tilbagekøbsprisen og den forventede dagsværdi på tidspunktet for tilbagekøbet. Standarden fore- skriver, at det skal lægges til grund, at kunden vil udnytte optionen, hvis denne har et væsentligt økonomisk incitament dertil. I disse tilfælde vil virksomheden behandle kontrakten som en leasing- kontrakt, da kunden i realiteten betaler for en ret til at anvende aktivet i en given periode. Dette gælder imidlertid ikke, hvis kontrakten er en del af en salgs- og tilbagekøbsaftale, som regnskabs- mæssigt i stedet vil blive behandlet som en finansieringsaftale. Hvis kunden ikke har et væsentligt økonomisk incitament til at udnytte optionen, behandles transaktionen regnskabsmæssigt som et salg med en returret. Hvis kunden har ret til at kræve, at virksomheden tilbagekøber aktivet til en pris, som svarer til eller er højere end den oprindelige salgspris, og tilbagekøbsprisen er højere end den forventede markedspris, er ordningen i realiteten en finansieringsordning.
IFRS 15.B70
Eksempel på tilbagekøbsaftaler – put-option (leasing)
En virksomhed indgår en kontrakt med en kunde om salg af et aktiv. Kontrakten indgås den 1. januar 20#1. Salgsprisen lyder på 1 mio. kr. I stedet for en call-option som i forrige eksempel indeholder kontrakten nu en put-option. Denne option kræver, at virksomheden tilbagekøber aktivet for 900.000 kr., hvis kunden kræver det pr. 31. december 20#1 eller tidligere. Dagsværdien ventes at udgøre 750.000 kr. pr. 31. de- cember 20#1. Ved kontraktens indgåelse vurderer virksomheden, om kunden har et incitament til at benytte sig af optionen for at finde ud af, hvordan aktivet skal behandles ved overdragelsen til kunden (jf. IFRS 15.B70-76). Virksomheden konkluderer, at kunden har et væsentligt økonomisk incita- ment til at udnytte optionen, da tilbagekøbsprisen er væsentligt højere end den anslåede dags- værdi. Det medfører, at kontrollen ikke anses for at være overdraget til kunden. I overensstemmelse med IFRS 15.B70-71 behandles kontrakten som en leasingkontrakt, hvor virksomheden er leasinggiver i henhold til IFRS 16/IAS 17. Salg med restværdigaranti En virksomhed kan sælge et aktiv, fx udstyr, og samtidig garantere, at kunden vil modtage et mi- nimumsbeløb, når kunden afhænder aktivet. IFRS 15 afskærer generelt virksomhederne fra regn- skabsmæssigt at behandle sådanne transaktioner som et salg og anfører, at transaktioner, som omfatter garantier om restværdier, i stedet skal behandles som leasingkontrakter. Transaktionen kan dog alligevel behandles regnskabsmæssigt som et salg, hvis reglerne om tilba- gekøbsaftaler kommer i anvendelse. Fx kan der opnås en restværdigaranti ved, at kunden har en
558 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease