Kapitel 30A Omsætning fra kontrakter med kunder – IFRS 15
kundekontrakten, skal sælger indregne variabelt vederlag i overensstemmelse med de normale regler i IFRS 15.50-59. 30A.11 Præsentation og oplysninger Ved anvendelse af IFRS 15 som fortolkningsbidrag under loven, er der ikke samtidig krav om an- vendelse af IFRS 15's oplysningskrav. Virksomheder, som har valgt IFRS 15 som fortolkningsbi- drag, og som ellers aflægger årsregnskab efter loven, skal således udelukkende oplyse om anvendt fortolkningsbidrag, og ellers anvende oplysningskravene i loven. For en nærmere beskrivelse af præsentations- og oplysningskravene henvises der til kapitel 29 Salg af varer og tjenesteydelser – IAS 18 og kapitel 30 Entreprisekontrakter – IAS 11 . 30A.12 Implementering og overgangsregler IFRS 15 gælder fra 1. januar 2018 og kan anvendes med fuld tilbagevirkende kraft. Det medfører som udgangspunkt, at virksomheden skal anvende IFRS 15 med tilbagevirkende kraft for alle regn- skabsår, som præsenteres i årsregnskabet i henhold til IAS 8 Driftssegmenter og lovens § 53, og tilpasninger indregnes over egenkapitalen ved begyndelsen af det første sammenligningsår (fuld retrospektiv metode). Virksomheden kan også vælge at implementere standarden med tilbagevirkende kraft for indevæ- rende periode, idet den akkumulerede effekt af førstegangsanvendelsen indregnes over egenkapi- talen ved begyndelsen af det år, hvor standarden tages i brug (modificeret retrospektiv metode). Hvis virksomheden vælger fuld retrospektiv metode, er der mulighed for, at virksomheden alligevel kan anvende følgende praktiske undtagelsesmuligheder: ► Virksomheden behøver ikke at foretage tilpasninger for allerede opfyldte kontrakter, der be- gynder og slutter i samme regnskabsår. ► For så vidt angår opfyldte kontrakter med variable vederlag, kan en virksomhed anvende trans- aktionsprisen på det tidspunkt, kontrakten blev opfyldt, frem for at foretage et skøn over va- riable vederlag i de sammenlignelige regnskabsperioder. ► For så vidt angår alle regnskabsår, for hvilke der er aflagt regnskab før datoen for førstegangs- anvendelsen, behøver en virksomhed ikke at oplyse, hvor stor en del af transaktionsprisen der er allokeret til de resterende leveringsforpligtelser, eller at redegøre for, hvornår virksomhe- den forventer at indregne dette beløb som omsætning. Hvis en virksomhed gør brug af en af de praktiske undtagelsesmuligheder (practical expedients), skal den anvende denne undtagelsesmulighed konsekvent på alle salgskontrakter inden for alle regnskabsår, som præsenteres i årsregnskabet. Virksomheder, som ønsker at implementere IFRS 15 til fortolkning af lovens krav om indtægtsfør- sel, henvises i øvrigt til EY's International GAAP.
Fuld retrospektiv metode
Modificeret retrospektiv metode
Se i øvrigt EY's publikation om IFRS 15 A closer look at IFRS 15 The revenue recognition standard .
568 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease