Kapitel 32 Medarbejderforpligtelser
Som hovedregel indregnes medarbejderforpligtelser i takt med medarbejderens arbejdspræsta- tion. Når en medarbejder har udført arbejde for virksomheden i regnskabsåret, skal virksomhedens modydelse i forbindelse med det udførte arbejde indregnes som: ► En forpligtelse efter fradrag af alle udbetalte ydelser. Hvis der er udbetalt for meget, indreg- nes forskellen som en periodeafgrænsningspost (forudbetalt omkostning), hvis betingelserne herfor er opfyldt, alternativt som andre tilgodehavender. ► En omkostning i resultatopgørelsen, medmindre loven kræver eller tillader indregning af med- arbejderydelserne som et aktiv i balancen. Det kunne eksempelvis være som direkte omkost- ninger til udviklingsprojekter, til egenfremstillede materielle aktiver eller til fremstilling af va- rer på lager. Medarbejderydelser kan desuden indgå som del af indirekte produktionsomkost- ninger, der for regnskabsklasse C- og D-virksomheder kræves indregnet i egenfremstillede va- rebeholdninger, jf. kapitel 23 Varebeholdninger . Som kortfristede medarbejderydelser indregnes ud over gager og lønninger, sociale omkostninger og pensionsbidrag også optjente feriepenge, dagpenge og overtidsbetaling, i det omfang de opfyl- der definitionen på en forpligtelse. Forventede omkostninger til overskudsdeling og bonusordnin- ger indregnes, når virksomheden har påtaget sig en retlig eller faktisk forpligtelse, og beløbet kan måles pålideligt. Ved indregning og måling af kortfristede medarbejderforpligtelser sondres mellem en akkumuleret og ikke-akkumuleret ret. Ved akkumuleret ret forstås ret til fravær, som optjenes løbende, i takt med at medarbejderen leverer service til virksomheden under ansættelsesforholdet. Akkumuleret ret vedrører som udgangspunkt fx feriepenge, ferietillæg, feriefridage, overarbejdsbetaling m.v. Ved ikke-akkumuleret ret forstås en ret til fravær, som pludselig opstår, når en bestemt situation indtræffer, og hvor der ikke er sket en optjening til betalt frihed. Der gælder fx sygdom, barsel, indkaldelse til værnepligt eller borgerligt ombud m.v. En akkumuleret ret kan være tilknyttet en sikret ret eller en ikke-sikret ret. Ved en sikret ret for- stås en akkumuleret ret, hvor der opnås kompensation for den optjente ret til fravær, uanset om ansættelsesforholdet bringes til ophør. Ved ikke-sikret ret opnås ingen kompensation, hvis ansæt- telsesforholdet bringes til ophør. I forhold til måling af forpligtelsen skal den justeres med sandsynligheden for, at den ikke-sikrede ret ikke kommer til udbetaling, fx på grund af opsigelse m.v. Der er ingen forskel på den regnskabsmæssige indregning af en akkumuleret ret, hvad enten retten er sikret eller ikke-sikret, når der lige bortses fra den regnskabsmæssige konsekvens ved ophør af ansættelsesforholdet som omtalt ovenfor. Ved ophør af et ansættelsesforhold vil en medarbejderforpligtelse vedrørende en ikke-sikret ret skulle tilbageføres, idet retten til betalt frihed ikke længere forventes at blive anvendt, mens en sikret ret som udgangspunkt skal opretholdes, men forpligtelsen skal reguleres til det beløb, som faktisk skal udbetales ved ophør af ansættelsesforholdet. En akkumuleret ret skal indregnes som en omkostning i takt med, at medarbejderne udfører service og optjener deres ret til fremtidig betalt fravær, mens en ikke-akkumuleret ret indregnes, når fra- været opstår. Medarbejdernes ret til betalt frihed fastsættes i overenskomster og lokalaftaler m.v., som kan in- deholde en række forskellige bestemmelser. En række lønaftaler og overenskomster indeholder tilsagn om sjette ferieuge eller et antal feriefridage. En række virksomheder yder desuden betalt frihed i forbindelse med barsel. Det anbefales derfor i forhold til indregning og måling af medarbejderforpligtelser, at de underlig- gende aftaler nøje gennemlæses for at identificere alle relevante forhold.
Akkumuleret eller ikke- akkumuleret ret
En sikret ret eller en ikke- sikret ret
576 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease