Kapitel 3 Grundlæggende krav til årsrapporten
Med introduktionen af kapitalinteresser ændres lovens regnskabsskemaer, da associerede virk- somheder fra 1. januar 2020 betragtes som en undergruppe af kapitalinteresser. I forbindelse med tilpasningen af loven til EU's regnskabsdirektiv har Erhvervsstyrelsen i maj 2021 udsendt en vej- ledning om lovens bestemmelser om kapitalandele i kapitalinteresser. Ifølge vejledningen kan be- tegnelsen associerede virksomheder herefter kun anvendes, hvis virksomheden har flere grupper af kapitalinteresser. Se yderligere herom i kapitel 19 Kapitalandele i dattervirksomheder, kapital- interesser, associerede virksomheder og fællesledede arrangementer . Erhvervsstyrelsen har ifølge loven bemyndigelse til at ændre på skemakravene, herunder fore- skrive særlige skemaer, hvis der måtte være dette behov for visse virksomheder, hvis struktur og behov for særlige regnskabsposter ikke tilgodeses ved lovens mulighed for tilpasning af skemaer. Erhvervsstyrelsen er også bemyndiget til at begrænse virksomhedernes mulighed for at fravige skemaernes krav til posterne i balancen og resultatopgørelsen bl.a. med henblik på at give større mulighed for ensartethed i indberetningerne m.v. Disse bemyndigelser er p.t. ikke benyttet af Er- hvervsstyrelsen.
Særligt om kapitalandele i kapital- interesser
Bemyndigelse til at ændre på skemakravene eller begrænse fravigelser, § 23, stk. 5-6
3.10 Regnskabsår
Et regnskabsår skal som udgangspunkt omfatte 12 måneder, der altid skal begynde og slutte på en bestemt dato i året. Næste regnskabsår begynder dagen efter foregående regnskabsårs balan- cedato. Virksomheder med tilknytning til landbruget har traditionelt et regnskabsår, der er baseret på et fast antal uger, et såkaldt ugemæssigt regnskabsår. Det samme er tilfældet for visse danske dat- terselskaber, der er omfattet af en koncern, der har flydende regnskabsår. Erhvervsstyrelsen har tilkendegivet, at ugemæssige regnskabsår som udgangspunkt ikke accepteres, men at det accep- teres for virksomheder med tilknytning til landbruget eller virksomheder, der er datterselskaber af en koncern, der har flydende regnskabsår. Ved fastlæggelse af en virksomheds regnskabsår skal der foretages en række overvejelser og hen- syn. Det kunne fx være hensynet til, at virksomheden skal indgå i en koncern, som i forvejen har valgt et regnskabsår. Hvis virksomheden selvstændigt kan vælge regnskabsår, kan fx hensyn til sæsonudsving, ferier, julehandel m.v. være relevant. I mange tilfælde vælges kalenderåret som regnskabsår. Det skyldes formentlig ofte praktiske hensyn som opgørelse af bonus og rabatter samt krav om indberetninger til offentlige myndigheder, der ofte følger kalenderåret.
Hovedreglen § 15, stk. 1
Undtagelse – ugemæssige regnskabsår
Kriterier for valg af regnskabsår
Det første regnskabsår kan omfatte et kortere eller længere tidsrum end 12 måneder, dog højst 18 måneder.
Første regnskabsår, § 15, stk. 2
Eksempel på forlængelse af det første regnskabsår
En virksomhed er stiftet 15. september 20#1 og har registreret sin første regnskabsperiode som 15. september 20#1 til 31. december 20#1. Virksomheden ønsker i december 20#1 at forlænge første regnskabsår, så det i stedet løber fra 15. september 20#1 til 31. december 20#2. Virksomheden kan i sin første regnskabsperiode forlænge til en periode på op til 18 måneder, uanset virksomheden i første omgang har registreret et kort første regnskabsår. Virksomheden skal dog være opmærksom på, at den skal overholde anmeldelsesfristen i § 15, stk. 4, dvs. at en omlægning skal anmeldes, inden der skulle have været indsendt årsrapport for det først valgte regnskabsår (i dette eksempel senest 30. juni 20#2).
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 59
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease