Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 34A Leasing – IFRS 16

IFRS 16 kan implementeres med fuld tilbagevirkende kraft, hvilket dog medfører et stort admini- strativt arbejde. Derfor indeholder IFRS 16 også en række mere lempelige overgangsregler, der tillader, at standarden ikke implementeres med fuld tilbagevirkende kraft, men kan implementeres alene med delvis tilbagevirkende kraft fra overgangsdatoen (modificeret tilbagevirkende kraft). Anvendelse af denne metode betyder, at leasingaktiver og leasingforpligtelser samt en eventuel akkumuleret effekt på primoegenkapitalen indregnes primo overgangsåret, og at sammenlignings- tal for tidligere regnskabsår ikke tilpasses. Ligeledes tillades ved implementering af IFRS 16, at de mere lempelige overgangsregler (transition rules), der findes i IFRS 16, også finder anvendelse under loven. For yderligere omtale af disse henvises til standarden. Erhvervsstyrelsen har på konkret forespørgsel tilkendegivet, at de lempelige overgangsregler ved førstegangsanvendelse af IFRS 16 ligeledes kan anvendes senere ved ændring af regnskabspraksis på leasingaftaler fra IAS 17 til IFRS 16. Virksomheder, der vælger at anvende IFRS 16 som fortolkningsgrundlag, skal være opmærksom på, at lovgiver samtidig kræver, at IFRS 15 er valgt som regnskabspraksis for indregning af om- sætning. Dette skyldes, at der findes visse indbyrdes sammenhænge mellem IFRS 15 og IFRS 16, særligt for subleasing og sale and lease back-transaktioner. 34A.3 Definitioner og centrale begreber Leasinggivere og leasingtagere anvender generelt de samme begreber i forbindelse med identifi- kation, indregning og måling af leasingaftaler. Nedenfor er de væsentligste definitioner og centrale begreber beskrevet nærmere.

Overgangs- lempelser ved førstegangs- anvendelse

Krav om at IFRS 15 også vælges som fortolknings- grundlag

En kontrakt, eller en del af en kontrakt, ved hvilken brugsretten til et identificerbart aktiv over- drages i en periode mod betaling af vederlag.

Leasingaftale

Kunder og leverandører afgør, om en kontrakt udgør eller indeholder en leasingaftale på aftalens indgåelsesdato. Aftalens indgåelsesdato er datoen for leasingaftalen eller datoen for parternes indgåelse af en forpligtelse til at opfylde de væsentligste aftalevilkår og betingelser, alt efter hvil- ken dato der kommer først. Leasingaftalens startdato er det tidspunkt, hvor leasinggiver gør et underliggende aktiv disponi- belt til brug for leasingtager. Med det underliggende aktiv menes det aktiv, som er genstand for leasing. I enkelte tilfælde kan leasingaftalens startdato ligge før den i leasingaftalen anførte dato.

Aftalens indgåelsesdato

Leasing- aftalens startdato

Eksempel på leasingaftalens startdato

Et typisk eksempel på leasingaftalens startdato er, når lejede lokaler ændres af leasingtager, før lokalerne tages i brug. Hvis en leasingtager overtager kontrollen over et underliggende aktiv, før det tages i brug, og/eller leasingydelser afholdes, vil leasingaftalens startdato ligge før et eventuelt andet starttidspunkt, der er anført i aftalen.

Tidspunktet for, hvornår leasingydelserne starter, er således ikke afgørende for leasingaftalens startdato. Leasingtager indregner leasingforpligtelsen og leasingaktivet på leasingaftalens start- dato, mens leasinggiver på samme tidspunkt indregner "nettoinvesteringen" i leasingaftalen (for finansielle leasingaftaler).

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 617

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease