Kapitel 34A Leasing – IFRS 16
Leasingperioden begynder ved leasingaftalens startdato, og varigheden vurderes på samme tids- punkt som værende den aftalte uopsigelige leasingperiode med tillæg af:
Leasing- periode
► Perioder omfattet af en option på forlængelse, hvis leasingtager med rimelig sikkerhed vil ud- nytte en sådan option. ► Perioder omfattet af en option på opsigelse, hvis leasingtager med rimelig sikkerhed ikke vil udnytte en sådan option.
Begrebet med rimelig sikkerhed anses generelt som en relativ høj tærskel.
Købsoptioner behandles på samme måde som optioner på forlængelse og optioner på opsigelse. En mulighed for at købe et underliggende aktiv minder økonomisk set om muligheden for at for- længe leasingaftalen, svarende til den resterende økonomiske levetid på det underliggende aktiv. Når man vurderer, hvorvidt leasingtager med rimelig sikkerhed vil udnytte optioner på forlængelse, købsoptioner eller ikke vil udøve optioner på opsigelse, skal leasingtager vurdere alle relevante faktorer, som giver leasingtager økonomiske incitamenter til at udnytte optionerne. De faktorer, som vurderes, kan omfatte faktorer relateret til aftalen, aktiverne, virksomheden og markedet, herunder: ► Forekomsten af en købsoption eller en option på forlængelse, og hvordan disse rettigheder er prissat (fast pris, rabatpris). ► Forekomsten af en option på opsigelse, betaling ved opsigelse eller ikke-fornyelse ("non- renewal") og økonomiske konsekvenser ved ikke at videreføre leasingaftalen. ► Betingede betalinger knyttet til restværdigarantier og andre variable leasingydelser. ► Omkostninger forbundet med returnering af aktivet i en tilstand specificeret i kontrakten eller til en specificeret lokation. ► Betydelige tilpasninger (fx indretning af lejede lokaler, installationsomkostninger eller flytte- omkostninger). ► Vigtigheden af det leasede aktiv for leasingtagers virksomhed ved at vurdere potentielle af- brydelser i produktionsprocessen, herunder om aktiver er specialtilpasset, og hvilke tilgænge- lige alternativer der findes. ► En subleasingperiode, som overstiger den uopsigelige periode i hovedleasingaftalen (fx en sub- leasingaftale på syv år, mens hovedleasingaftalen løber i fem år med option på forlængelse på to år). Desto længere tid, der går fra leasingaftalens startdato til tidspunktet for en mulig udnyttelse af optioner, desto vanskeligere kan det være at vurdere, hvorvidt leasingtager med rimelig sikkerhed vil udnytte optionen. Eksempelvis kan det være vanskeligt at forudse, hvorvidt leasingtager har behov for det leasede aktiv, jo længere ud i fremtiden optionens udnyttelsestidspunkt ligger. Et andet eksempel kan være leasing af et højteknologisk aktiv. Den fremtidige værdi af et sådant aktiv er mere usikker end en fuldt udlejet kontorbygning i et populært område. Desto længere ude i fremtiden optionens udnyttelsestidspunkt ligger, desto lavere skal options- kursen være i forhold til den skønnede dagsværdi, for at det skal være rimelig sikkert, at leasing- tager vil udnytte optionen. Forskellen mellem udnyttelseskursen og den skønnede fremtidige dags- værdi af et aktiv, som er genstand for betydelige værdiændringer, bør også være større, end den ville være i et tilfælde med et aktiv med en relativt stabil værdi. En kunstig kort leasingperiode for væsentlige aktiver som fx et hovedkontor, distributionsnet, pro- duktionsbygning eller lignende kan give leasingtager et betydeligt økonomisk incitament til at ud- nytte en option på at købe aktivet eller forlænge leasingaftalen. Dette kan underbygges ved betyd- ningen af det underliggende aktiv for leasingtagers virksomhed, og hvorvidt leasingtager ikke ville
Købsoptioner
Vurdering af købsoptioner
618 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease