Kapitel 34A Leasing – IFRS 16
Eksempel på betalinger, som leasingtager forventer at skulle afholde i henhold til restværdigarantier
Virksomhed A (leasingtager) indgår en leasingaftale og garanterer, at leasinggiver vil modtage 15.000 kr. ved salg af aktivet til en anden part ved leasingaftalens udløb. På leasingaftalens startdato vurderer Virksomhed A, baseret på dets skøn over restværdien af det underliggende aktiv, at aktivets salgsværdi ved leasingaftalens udløb vil være 9.000 kr. Da Virksomhed A forventer at skylde leasinggiver 6.000 kr. i henhold til restværdigarantien, indregner Virksomhed A dette beløb som en leasingydelse. Der er ikke specifikt angivet, hvor ofte leasingtager skal revurdere og opdatere skønnet over for- ventede betalinger i henhold til restværdigarantier. Det forventes, at virksomheden anvender skøn og fastsætter hyppigheden af sådanne revurderinger baseret på relevante fakta og omstændighe- der. Det er ikke alle betalinger i henhold til leasingaftalen, der skal medtages i målingen af leasing- forpligtelsen. Det gælder bl.a. variable leasingydelser, som ikke afhænger af et indeks eller en sats. Eksempler på variable ydelser, som ikke skal medgå, er de ydelser, som er baseret på resul- tater, fx ydelser baseret på en procentdel af omsætningen, eller som er baseret på anvendelse af det underliggende aktiv som eksempelvis antal flytimer, antal producerede enheder eller lignende. Leasingydelser skal heller ikke inkludere ydelser knyttet til ikke-leasingelementer (serviceelemen- ter) i en leasing-aftale. Hvis leasingtager frivilligt vælger at behandle leasing- og ikke-leasingele- menter regnskabsmæssigt som ét samlet leasingelement, skal ydelser for ikke-leasingelementer dog indgå i målingen af leasingforpligtelsen.
Beløb, som ikke er en del
af leasing- ydelserne
Udgangspunktet er, at den interne rente i leasingaftalen skal anvendes som diskonteringssats for både leasingtager og leasinggiver.
Diskonte- ringssats
I praksis er der ofte ikke nævnt en intern rente i en leasingaftale. Hvis en intern rente ikke kan fastsættes, skal leasingtagers marginale lånerente anvendes. Leasingtagers marginale lånerente er den rente, som leasingtager under lignende økonomiske rammer skulle betale for over en tilsva- rende løbetid og mod en tilsvarende sikkerhed at låne de midler, som er nødvendige for at opnå et aktiv af en værdi, svarende til leasingaktivets. I praksis kan der anvendes en risikofri rente, som afspejler leasingperiodens løbetid, med tillæg af et risikotillæg, som afspejler leasingtagers kredit- risiko, og den risiko der er tilknyttet typen af leasingaktiv. For leasinggiver kan det være aktuelt at anvende en anden diskonteringssats end den interne rente i leasingaftalen, hvis denne ikke uden videre kan bestemmes i tilfælde af subleasing. 34A.4 Identifikation af leasingaftaler Vurdering af om en kontrakt indeholder en leasingaftale En leasingaftale defineres som en kontrakt eller en del af en kontrakt, i hvilken en brugsret til et identificeret aktiv overdrages i en periode mod betaling af et vederlag. En virksomhed skal vurdere, hvorvidt en kontrakt indeholder en leasingaftale på kontraktens startdato. Identificerbart aktiv Et identificeret aktiv kan også være en fysisk selvstændig del af et større aktiv. Som eksempel herpå kan nævnes en etage i en kontorbygning. På den anden side vil leasing af en kapacitet som
Identificerbart aktiv
622 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease