Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 35 Egne kapitalandele

Der gælder tillige et selskabsretligt krav om, at den nominelle beholdning af egne kapitalandele skal kunne fradrages i virksomhedens nominelle kapital ved vurderingen af, om selskabslovens minimumskapitalkrav i § 4 overholdes. Gældende minimumskapitalkrav er for aktieselskaber 400 t.kr. og for anpartsselskaber 40 t.kr.

Selskabslovens krav for mini- mumskapital

Eksempel på erhvervelse af egne kapitalandele og krav om minimumskapital

Et aktieselskab med en aktiekapital på 425 t.kr. kan maksimalt erhverve egne kapitalandele for nominelt 25 t.kr., og dette krav skal tilgodese selskabslovens krav om minimumskapital og gæl- der, uanset om virksomheden har væsentlige frie egenkapitalreserver. Ved køb af egne kapital- andele ud over nominelt 25 t.kr. vil virksomheden ikke leve op til selskabslovens krav om mini- mumskapital. I særlige tilfælde er det dog muligt selskabsretligt at foretage større køb af egne kapitalandele under forudsætning af, at der foretages en samtidig kapitalforhøjelse, der sikrer, at selskabslovens krav om minimumskapital overholdes. Tilsvarende regler gælder ved kapitalnedsættelser. 35.4 Køb og salg af egne kapitalandele indregnes i egenkapitalen Egne kapitalandele kan ikke indregnes som et aktiv med værdi i balancen, idet der reelt er tale om en kapitalnedsættelse dog uden iagttagelse af de selskabsretlige beskyttelsesregler. Egne kapitalandele opfylder ikke definitionen på finansielle aktiver. Definitionen af finansielle ak- tiver forudsætter, at aktivet har en modpart, fx et krav på en anden virksomhed. Egne kapitalan- dele er en fordring på virksomheden selv, hvorfor erhvervelse af egne kapitalandele betragtes som en kapitalændring, der skal indregnes direkte på egenkapitalen. Egne kapitalandele opfylder der- med ikke definitionen på et finansielt aktiv og kan derfor ikke indregnes i balancen som et finansielt aktiv. Bag opfattelsen af, at egne kapitalandele regnskabsmæssigt skal indregnes som en egenkapital- transaktion, ligger desuden, at køb og salg af egne kapitalandele reelt anses som en udlodning til eller indskud fra kapitalejere. Et beløb svarende til kostprisen for egne kapitalandele skal indregnes i egenkapitalens frie reser- ver. Efterfølgende ændringer i værdiansættelsen af egne kapitalandele påvirker ikke årsregnska- bet. Nettosalgsprisen ved afhændelse af egne kapitalandele skal ligeledes indregnes direkte i egenka- pitalen og kan ikke indregnes i resultatopgørelsen, jf. § 49, stk. 2, nr. 2. Det er uden betydning, om salget medfører gevinst eller tab, da begge dele skal indregnes direkte i egenkapitalen. Uanset om køb og salg af egne kapitalandele foretages med henblik på handel eller med henblik på afdækning af fx aktiebaserede vederlæggelsesprogrammer, skal køb og salg af egne kapitalandele indregnes i egenkapitalen. 35.5 Egne kapitalandele ejet af en dattervirksomhed Loven regulerer alene en virksomheds direkte køb af egne kapitalandele og tager ikke specifikt stilling til den regnskabsmæssige behandling, hvis fx en dattervirksomhed i en koncern erhverver kapitalandele i modervirksomheden.

Egenkapital- transaktion

§ 49, stk. 2, nr. 2

Salg skal også indregnes i egenkapitalen

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 651

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease