Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 36 Regnskabsmæssige fokusområder for årsrapporten 2023

Hvis noterede priser er baseret på en transaktion, der er regulær, skal det forhold vurderes ved fastlæggelsen af dagsværdien, omend det kan være nødvendigt at regulere observerbare priser eller den vægt, som prisen tillægges, i en justeret dagsværdimåling. En væsentlig nedgang i volumen eller aktivitet kan også påvirke, hvilken værdiansættelsesmetode der skal anvendes, hvordan disse teknikker anvendes, og hvorvidt input er observerbare på balan- cedagen. Fx kan anvendelsen af markedsmetoden vise sig at blive mere udfordrende at anvende, og det kan derfor være nødvendigt at anvende andre værdiansættelsesteknikker. Andre værdiansættelses- teknikker skal måske anvende ikke-observerbare input og har brug for at blive justeret til den indledende transaktionspris. Kravet om yderligere anvendelse af ikke-observerbare input kan også påvirke aktivets niveau i dagsværdihierarkiet og ændringer hertil (fx overførsler fra niveau 2 til 3, hvis ikke-observerbare input bliver væsentlige i dagsværdimålingen). I den forbindelse kan der være behov for yderligere oplysninger om værdiansættelsesmetoder og centrale forudsætninger, særligt for måling af dagsværdi på niveau 3, jf. § 58 a. En væsentlig reduktion i antallet af transaktioner medfører ikke automatisk, at et marked ikke længere kan anses for at være aktivt. På trods af nedgang i markedsaktiviteten, kan transaktioner for et aktiv eller en forpligtelse i det marked stadig blive gennemført med passende frekvens og volumen til at give kontinuerlige og tilstrækkelige informationer om dagsværdien på fx børsnote- rede aktier. Hvor der er et aktivt marked for et tilsvarende aktiv eller en tilsvarende forpligtelse, skal virksomheder anvende de noterede priser på balancedagen i det marked (fx niveau 1-input) som basis for dagsværdimålingen uden justeringer. Dette er krævet, også selvom der måtte være større udsving i det aktive marked tæt på balancetidspunktet. Dagsværdihierarkiet kræver værdiansættelsesteknikker for at maksimere anvendelsen af obser- verbare input fra regulære transaktioner og minimere brugen af ikke-observerbare input. Selv hvor markedet for et aktiv eller en forpligtelse er blevet mindre likvid, skal relevante priser eller input, observeret fra regulære transaktioner i disse markeder, fortsat tages med i betragtning. Det vil ikke være hensigtsmæssigt udelukkende at anvende ikke-observerbare data i fx indkomstmetoden, som udelukkende er baseret på virksomhedens egne input (niveau 3-måling), når der samtidig fin- des observerbar niveau 2-information, som fx nyere transaktionspriser. Vurderinger og skøn er krævet i vurderingen af relevansen af observerbare markedsdata, og hvor- vidt de afspejler regulære transaktioner, særligt i situationer hvor der har været en væsentlig ned- gang i markedsaktiviteten for et aktiv eller en forpligtelse. IFRS 13 indeholder relevante anvisninger til dagsværdimåling af aktiver og forpligtelser i marke- der, som er udsat for stor volatilitet eller reduktion i volumen og/eller aktivitet, som er særlig relevant under de nuværende makroøkonomiske forhold. Rimelige skøn over dagsværdien kræver betydelige ledelsesmæssige vurderinger og skøn og hænger sammen med et krav om robusthed i værdiansættelsen af dagsværdier og i virksomhedens review-processer. I nogle tilfælde kan ændringerne i forhold til de hidtidige værdiansættelsesmetoder og -justeringer, der kræves som følge af de eksisterende markedsforhold, nødvendiggøre assistance fra værdian- sættelsesspecialister, der besidder den nødvendige ekspertise, erfaring og markedskendskab. Der er kommet øget fokus på oplysninger ved anvendelse af dagsværdier i årsregnskabet. Når en virksomhed måler en regnskabspost til dagsværdi, stilles der en række oplysningskrav til årsregn- skabet, og loven er inden for de seneste år blevet udvidet med flere oplysningskrav vedrørende dagsværdi. Et af de nye krav vedrører præsentation af dagsværdireserve under egenkapitalen, ligesom der også stilles krav om at oplyse årets ændringer i dagsværdien. I afsnit 4.9 Præsentation og oplysning gennemgås de enkelte oplysningskrav med henblik på at give et overblik herover og vejlede virksomheder i, hvordan de enkelte oplysningskrav relateret til dagsværdi kan opfyldes.

Brug for andre metoder

Øget fokus på oplysninger om dagsværdi

660 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease