Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 4 Dagsværdimåling

Den finansielle krise tydeliggjorde et behov for en begrebsramme for dagsværdimåling, og IASB har bl.a. som følge heraf udarbejdet IFRS 13. IFRS 13 indeholder en række definitioner og forud- sætninger, der skal anvendes i forbindelse med dagsværdiansættelse af aktiver og forpligtelser. IFRS 13 tager ikke stilling til, hvilke aktiver og forpligtelser der regnskabsmæssigt skal eller kan måles til dagsværdi. Dette er overladt til specifikke standarder. IFRS 13 fastsætter, hvilket grund- lag og forudsætninger der skal lægges til grund ved måling af dagsværdi for et givent aktiv eller en given forpligtelse.

IFRS 13

I henhold til IFRS 13 er dagsværdi defineret som:

Den pris, som vil blive modtaget ved salg af et aktiv eller betalt for overdragelse af en forpligtelse i en regulær handel mellem markedsdeltagere på balancedagen.

Definition i IFRS 13

Nedenfor redegøres nærmere for de enkelte punkter i ovenstående definition.

4.3

Måling til dagsværdi

Formålet med dagsværdimåling er at estimere den pris, som ville bruges i en regulær transaktion, hvor køber og sælger udveksler et aktiv eller en forpligtelse på balancedagen på nuværende mar- kedsvilkår og betingelser. Ved dagsværdimåling skal virksomheden vurdere:

Formål

► Hvilket konkret aktiv eller forpligtelse som skal måles til dagsværdi. ► Hvilke centrale forudsætninger der er passende. ► Hvilket marked der er det mest fordelagtige for aktivet eller forpligtelsen.

► Hvilken værdiansættelsesmetode der er mest hensigtsmæssig, baseret på tilgængeligheden af data, der kan bruges som input, og som repræsenterer de forudsætninger markedet ville lægge til grund ved opgørelse af en dagsværdi af aktivet eller forpligtelsen, samt hvilket niveau i dagsværdihierarkiet hvori disse input kategoriseres. Værdiansættelsesmetode og dagsværdihierarkiet beskrives nedenfor. De øvrige forhold er beskre- vet i efterfølgende afsnit. Værdiansættelsesmetoder Hverken loven eller IFRS 13 fastsætter specifikke metoder, der skal anvendes til opgørelse af dags- værdi. Årsagen til dette er, at det for hver dagsværdimåling skal overvejes, hvilken værdiansæt- telsesmetode som vil medføre det bedste estimat af dagsværdien. IFRS 13 opstiller 3 overordnede metoder, oplistet i den rækkefølge, der som udgangspunkt anses for at give det bedste grundlag for opgørelse af dagsværdi. Afhængigt af hvilke aktiver eller for- pligtelser der skal opgøres til dagsværdi, er det dog ikke altid muligt at anvende markedsmetoden til dagsmåling af fx ejendomme. I sådanne tilfælde skal indkomstmetoden anvendes i stedet for osv.

68 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease