Kapitel 37 Noteoplysninger
være omfattet af oplysningskravet. Ledelsesmedlemmer, der er tiltrådt efter balancedagen, er ikke omfattet af oplysningskravet, selvom de skal underskrive årsregnskabet.
Ledelsesvederlaget omfatter alene den del af det samlede vederlag, der kan henføres til ledelses- hvervet. Hvis et ledelsesmedlem ligeledes varetager andre funktioner som eksempelvis salgschef, er det alene den del af vederlaget, der kan henføres til hvervet som ledelsesmedlem, der skal oplyses som ledelsesvederlag. Hvis der er personsammenfald mellem direktion og bestyrelse, må vederlaget til denne opdeles efter funktionerne. Erhvervsstyrelsens antagelse er, at alle virksomheder som udgangspunkt har en ledelse. Hvis der undtagelsesvis ikke betales ledelsesvederlag, er det styrelsens opfattelse, at der af hensyn til regnskabsbrugerne, vil være behov for en oplysning om, at ledelsesvederlaget udgør 0 kr. Det vil dog være sjældent, at hvervet som direktør i regnskabsklasse C- og D-virksomheder, herunder arbejdsindsatsen med at varetage ledelsesopgaven og ledelsesansvaret er så begrænset, at den kan varetages uden betaling. Situationen kan dog forekomme i mellemholdingvirksomheder, der hovedsageligt modtager store udbyttebetalinger fra dattervirksomheder. Her vil hvervet som di- rektør ofte ikke kræve mere end en ubetydelig arbejdsindsats. Ledelsesvederlag, der afholdes af andre koncernvirksomheder, fx hvis modervirksomheden afhol- der omkostninger til et ledelsesvederlag på vegne af en dattervirksomhed, er også omfattet af oplysningskravet. Dattervirksomheden vil fortsat være omfattet af lovens oplysningskrav om le- delsesvederlag. Dette gælder, uanset ledelsesvederlaget afregnes af dattervirksomheden, eksem- pelvis via et management fee, eller ej. Hvis modervirksomheden ikke afregner afholdte lønomkost- ninger over for dattervirksomheden, skal det i tilknytning til noten om ledelsesvederlag oplyses, at en anden virksomhed har afholdt ledelsesvederlaget. Manglende afregning af ledelsesvederlag vil endvidere medføre krav om oplysninger om transaktioner med nærtstående parter, som ikke er gennemført på markedsmæssige vilkår. I koncernregnskabet omfatter oplysningskravet alene ledelsesvederlag til registrerede ledelses- medlemmer i modervirksomheden, og hvad denne ledelse samlet modtager i ledelsesvederlag fra virksomheder i koncernen, uagtet om det er modervirksomheden eller dattervirksomhederne, der betaler. Det vil sige, at ledelsesvederlag udbetalt til dattervirksomhedernes ledelsesmedlemmer kun indgår i de tilfælde, hvor disse ledelsesmedlemmer også er registrerede medlemmer af mo- dervirksomhedens ledelse. Fratrædelsesgodtgørelser til ledelsen skal ligeledes oplyses som en del af ledelsesvederlaget, uan- set om ledelsesmedlemmet er fratrådt. Afgørende er, om fratrædelsesgodtgørelsen er ydet som en del af direktørkontrakten. For yderligere om den regnskabsmæssige behandling af fratrædel- sesgodtgørelser henvises til afsnit 32.7 Fratrædelsesgodtgørelser . Fratrædelsesgodtgørelsen og dermed virksomhedens forpligtelse udgør den samlede værdi af de goder, som det fratrådte ledelsesmedlem modtager. Eksempler herpå er firmabil, fast ejendom og incitamentsprogrammer i form af aktieoptioner og tegningsrettigheder. EY's holdning Oplysningerne om ledelsesvederlag skal efter EY's opfattelse udarbejdes på baggrund af virk- somhedens faktiske omkostninger til medarbejdere og ikke fx på grundlag af beskatningsgrund- laget for fri bil eller fri telefon.
Kun vederlag til ledelseshverv
Alle virksomheder har som udgangspunkt en ledelse
Ledelses- vederlag afholdt af andre virksomheder
Koncern- regnskabet, § 126, stk. 2
Særligt om fratrædelses- godtgørelser til ledelsen
682 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease