Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 37 Noteoplysninger

Virksomheder i regnskabsklasse C og D skal desuden særskilt angive den samlede sikkerhedsstil- lelse, som virksomheden har påtaget sig for eventuelle dattervirksomheder samt om virksomhe- dens samlede sikkerhedsstillelse for de forpligtelser som øvrige virksomheder i koncernen har på- taget sig. Virksomheder i regnskabsklasse C og D skal oplyse om eventuelle ikke-balanceførte engagementer samt give særskilt oplysning om størrelsen af sine eventualforpligtelser for hver kategori. Se mere om oplysningskravene i afsnit 26.12 Eventualforpligtelser . 37.11 Nærtstående parter Formålet med at give oplysninger om nærtstående parter i årsregnskabet er at henlede regnskabs- brugerens opmærksomhed på, at resultatet af virksomhedens aktiviteter samt den økonomiske udvikling og finansielle stilling kan være påvirket af tilstedeværelsen af nærtstående parter og transaktioner med disse. Loven stiller for virksomheder i regnskabsklasse C og D krav om oplysning om visse transaktioner med nærtstående parter. Begrebet "nærtstående parter" defineres i henhold til den gældende IAS 24 Oplysninger om nært- stående parter . Referencen til IAS 24 i lovteksten betyder, at når definitionen på nærtstående parter ændres i IAS 24, vil lovens definition på nærtstående parter ændres tilsvarende. Efter IAS 24 dækker bestemmende og betydelig indflydelse over muligheden for at få indflydelse frem for faktisk indflydelse. Definitionen på nærtstående parter er ikke begrænset til virksomhe- der, og kan derfor også inkludere personer og nøglemedarbejdere.

§ 97

Regnskabs- klasse C og D, §§ 94 a og b

Definition

IAS 24.9

IAS 24 indeholder en udtømmende definition på nærtstående parter:

En person eller et nært familiemedlem til denne person er nærtstående til den regnskabs- aflæggende virksomhed, hvis denne person opfylder en af følgende, jf. IAS 24.9(a):

1. Har kontrol eller fælles bestemmende indflydelse over den regnskabsaflæggende virksom- hed. 2. Har betydelig indflydelse over den regnskabsaflæggende virksomhed. 3. Er nøgleperson i den rapporterende virksomheds ledelse eller i dens modervirksomhed.

En virksomhed er nærtstående til den regnskabsaflæggende virksomhed, hvis blot en af følgende betingelser er opfyldt, jf. IAS 24.9(b):

1. Virksomheden og den regnskabsaflæggende virksomhed er tilknyttet den samme koncern (tilknyttede virksomheder). 2. En virksomhed er en associeret eller fællesledet virksomhed af den anden virksomhed (el- ler en associeret eller fællesledet virksomhed af en tilknyttet virksomhed i koncernen). 3. Begge virksomheder er fællesledede virksomheder af samme tredjepart. 4. En virksomhed er en fællesledet virksomhed af en tredje virksomhed, og den anden virk- somhed er en associeret virksomhed af den samme tredje virksomhed. 5. Virksomheden har en ydelsesbaseret pensionsordning for medarbejdere i enten den regn- skabsaflæggende virksomhed eller en anden virksomhed, der er nærtstående i forhold til den regnskabsaflæggende virksomhed. Hvis den regnskabsaflæggende virksomhed selv har en sådan pensionsordning, er de betalende medarbejdere også nærtstående i forhold til den regnskabsaflæggende virksomhed.

690 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease