Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 37 Noteoplysninger

Oplysningerne skal omfatte beløbet for sådanne transaktioner, karakteren af forholdet til den nærtstående part og andre oplysninger om transaktionerne, som er nødvendige for at forstå virk- somhedens finansielle stilling. Det præciseres herved, at oplysningen skal omfatte en beløbsmæs- sig angivelse af transaktionen, og det er således ikke tilstrækkeligt at oplyse om en procentandel, et niveau eller et interval. Oplysninger om individuelle transaktioner kan grupperes efter deres karakter, medmindre sær- skilte oplysninger er nødvendige for at forstå effekten af disse transaktioner på virksomhedens finansielle stilling.

Beløbsmæssig oplysning

§ 98 c, stk. 4

Som eksempler på transaktioner mellem nærtstående parter nævner IAS 24 følgende:

Eksempler på transaktioner

► Køb og salg af varer og andre kortfristede aktiver ► Køb og salg af fast ejendom og andre langfristede aktiver ► Køb, salg og overførsel af serviceydelser ► Leje- og leasingaftaler ► Overførsel af resultater fra forskning og udvikling ► Løn og vederlag inkl. ikke-kontante fordele ► Forhandler-, management-, royalty- og licensaftaler ► Garantier og sikkerhedsstillelser ► Lån ► Gældseftergivelse ► Modtagelse af tilskud, herunder skattefrie koncerntilskud ► Indskud af egenkapital og tilbagebetaling heraf og udlodning eller modtagelse af udbytte. For visse transaktioner med nærtstående parter, fx indgåelse af en operationel leasingaftale, skal vurderingen af, om transaktionen er gennemført på markedsmæssige vilkår, foretages med ud- gangspunkt i vilkårene ved aftalens indgåelse. Senere ændringer i markedsvilkårene vil ikke med- føre, at transaktionen dermed ikke er indgået på markedsmæssige vilkår. Oplysning om væsentlige transaktioner, som ikke er indgået på markedsvilkår, kan undlades i mo- dervirksomhedens selskabsregnskab, hvis transaktionerne er indgået mellem virksomheden og en eller flere af virksomhedens helejede dattervirksomheder. Det er således alene transaktioner, der er indgået mellem den regnskabsaflæggende virksomhed og en eller flere af den regnskabsaflæg- gende virksomheds helejede dattervirksomheder nedad i en koncern, der kan undlades. Er moder- virksomheden selv en dattervirksomhed eller har søsterselskaber, hvortil der har været transakti- oner, er disse transaktioner ikke undtaget fra oplysningskravet. Endvidere er transaktioner med delvist ejede virksomheder, herunder dattervirksomheder (ikke 100 % ejerskab), associerede virk- somheder eller fællesledede virksomheder, heller ikke undtaget fra oplysningskravet. Oplysningerne skal dog medtages i årsregnskabet, hvis de er af væsentlig betydning for forståelsen af årsregnskabet, jf. § 11, stk. 2. Hvis virksomheden har indgået væsentlige usædvanlige transaktioner med nærtstående parter på normale markedsvilkår, er der fortsat krav om oplysning herom i ledelsesberetningen, hvis det er usædvanlige forhold, der har påvirket årsregnskabet.

Markeds- mæssige vilkår

Helejede dattervirk- somheder, § 98 c, stk. 3

694 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease