Kapitel 37 Noteoplysninger
Eksempel på oplysning om nærtstående parter og transaktioner med disse
Industri A/S har følgende nærtstående parter med bestemmende indflydelse:
Industrie Euro AG Eurostrasse 123 D-100045 Düsseldorf Tyskland
Industri A/S' nærtstående parter med betydelig indflydelse omfatter tilknyttede virksomheder og associerede virksomheder, og selskabernes bestyrelse, direktion og ledende medarbejdere samt disse personers familiemedlemmer. Nærtstående parter omfatter desuden selskaber, hvori førnævnte personkreds har væsentlige interesser. Med henblik på at sikre fremtidige udvidelsesmuligheder har Industri A/S i 20#1 erhvervet et grundareal beliggende i umiddelbar tilknytning til selskabets nuværende fabrik i Produktionsby. Arealet er erhvervet fra bestyrelsesformand A. Dinesen til en købesum på 8 mio. kr. Grundare- alet er af to uafhængige ejendomsmæglere fastsat til en dagsværdi i størrelsesorden 2-3 mio. kr. De fleste transaktioner vil være indgået på markedsmæssige vilkår. Skattefrie koncerntilskud og gældseftergivelser i koncernforhold vil dog ofte ikke være ydet på markedsmæssige vilkår, og en gennemførelse af sådanne transaktioner skal derfor oplyses. Der gælder ingen specifikke krav for oplysninger om transaktioner med nærtstående parter i regn- skabsklasse B-virksomheder. Har en virksomhed i regnskabsklasse B væsentlige transaktioner med nærtstående parter, og er oplysning herom nødvendig for, at årsregnskabet giver et retvisende billede, følger det af § 11, stk. 2, at der skal gives oplysning om disse transaktioner, selvom der ikke er specifikt krav herom i loven. Regnskabsklasse B-virksomheder kan nøjes med at følge de krav, der er til nærtstående parter, der er indbygget i lovens skemabestemmelser, fx tilgodehavender og gæld til tilknyttede virksomhe- der, kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder, mellemværender med ledel- sen, renter mellem tilknyttede virksomheder m.v. Yderligere oplysningskrav i relation til nærtstående parter Ud over ovenstående krav til oplysninger om transaktioner med nærtstående parter er der yderli- gere specifikke oplysningskrav i loven, der har relation til nærtstående parter. Det drejer sig om: ► Oplysninger om ledelsesvederlag og transaktioner med nærtstående parter i erhvervsdrivende fonde, §§ 69 og 70 (B, C og D) ► Oplysninger om modervirksomheder, §§ 71 (B) og 97 b (C og D) ► Oplysninger om dattervirksomheder, kapitalinteresser og associerede virksomheder, § 97 a (C og D) ► Oplysninger om tilgodehavender og sikkerhedsstillelser for ledelsesmedlemmer, § 73 (B, C og D) ► Oplysninger om ejere med mindst 5 % stemmeret eller ejerandel, § 104 (D).
Tilskud og gældsefter-
givelser i koncern- forhold
Regnskabs- klasse B
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 695
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease