Kapitel 38 Fusions- og spaltningsregnskaber
Hvis modervirksomheden tidligere har anvendt kostprismetoden til måling af kapitalandele i dat- tervirksomheder, kan der i lodrette fusioner være en særlig problemstilling, hvis der ikke er udar- bejdet en købsprisallokering ved erhvervelsen af dattervirksomheden. Dette kan fx være tilfældet, hvor der ikke er udarbejdet koncernregnskab, fordi fx undtagelserne i lovens §§ 110 eller 112 har været anvendt. I en sådan situation vil udgangspunktet være, at der skal udarbejdes en købsprisallokering tilbage på tidspunktet for koncernetableringen. Ved den regnskabsmæssige sammenlægning forudsættes, at der er foretaget beregningsmæssige afskrivninger på de identificerede merværdier fra erhver- velsestidspunktet og frem til fusionens regnskabsmæssige virkningstidspunkt. Hvis undtagelsen i lovens § 112 har været anvendt, kan der foreligge en købsprisallokering, der er foretaget af en højere modervirksomhed i koncernen. Hvis denne købsprisallokering opfylder års- regnskabslovens krav, kan den også anvendes til gennemførelse af den lodrette fusion. I visse tilfælde vil det ikke være praktisk muligt at gennemføre en købsprisallokering med tilbage- virkende kraft. Her er det Erhvervsstyrelsens opfattelse, at der skal foretages en beregning af dagsværdien pr. transaktionsdagen for de aktiver og forpligtelser, hvor dette er muligt. De reste- rende aktiver og forpligtelser skal indregnes til regnskabsmæssige værdier. En mangelfuld købsprisallokering skal omtales i årsregnskabet, hvis det har betydning for årsregn- skabets retvisende billede, jf. § 11, stk. 2. 38.3 Spaltningsregnskaber Ved gennemførelse af spaltninger kræves også anvendelse af lovens bestemmelser om virksom- hedssammenslutninger. Ved en spaltning overdrages aktiver og forpligtelser helt eller delvist til et eller flere bestående eller nystiftede aktie- eller anpartsselskaber mod vederlag til det spaltede selskabs aktionærer. Spaltninger dækker over en række forskellige transaktionstyper. I praksis gælder dog, at både før og efter spaltningen er de berørte virksomheder ofte underlagt den samme interesses bestem- mende indflydelse (common control), idet kapitalejerne i den indskydende og spaltede virksomhed som oftest vederlægges med kapitalandele i de modtagne virksomheder. Derved er lovkravet op- fyldt for anvendelse af enten sammenlægningsmetoden eller book value-metoden. I praksis er det også disse to metoder, der som oftest finder anvendelse til gennemførelse af spaltninger. En spaltning gennemføres efter § 130 med en henvisning til reglerne om fusionsregnskaber i § 129, der igen henviser til de regnskabsmæssige bestemmelser om virksomhedssammenslutnin- ger og koncernetablering i §§ 115-123 med de nødvendige tilpasninger, som gælder for spaltnin- ger. Dette medfører, at en spaltning regnskabsmæssigt skal behandles efter overtagelsesmetoden, sammenlægningsmetoden eller book value-metoden. Den regnskabsmæssige regulering af spalt- ningsregnskaber i § 130 supplerer de selskabsretlige regler om spaltning i selskabsloven. Anven- delse af overtagelsesmetoden medfører, jf. § 121, at nettoaktiverne overdrages til dagsværdi. Efter § 121 kan spaltning under samme parts bestemmende indflydelse gennemføres efter enten overtagelsesmetoden, sammenlægningsmetoden eller book value-metoden.
Udfordringer ved anvend- else af kost- prismetoden
§ 130
Et frivilligt spaltningsregnskab skal udvise følgende:
Indhold
► Åbningsbalance for den spaltede, fortsættende eller de(n) ved spaltningen etablerede virk- somhed(er). Åbningsbalancen skal suppleres med de noter, der er nødvendige for at give et retvisende billede af de(t) fortsættende selskab(er) eller de(n) ved spaltningen etablerede virksomhed(er). Desuden indgår eventuelle supplerende beretninger, der måtte være beslut- tet i spaltningsaftalen.
716 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease