Kapitel 39 Koncerninterne virksomhedssammenslutninger
regnskabsmæssige værdier på tidspunktet for beslutning om overdragelse eller sammenlægning, og dels fordi metoden ikke, i modsætning til sammenlægningsmetoden, kræver tilpasning af sam- menligningstal, som om den koncerninterne sammenlægning altid havde været foretaget.
EY's holdning Anvendelse af book value-metoden er efter EY's opfattelse en mere reel metode og bør finde anvendelse fremfor sammenlægningsmetoden, da fordele og risici ved aktiver og forpligtelser samt det ledelsesmæssige ansvar for driftsaktiviteterne overdrages på tidspunktet for overgang af kontrol og ikke som ved sammenlægningsmetoden den første dag i regnskabsåret. Endvidere belastes den overtagende virksomhed ikke med sammenligningstal for perioder, som ledelsen reelt ikke har haft nogen indflydelse på. Book value-metoden vil derfor, af mange årsager, klart være at foretrække, herunder også hensynet til administrative byrder. Valg af praksis for gennemførelse af koncerninterne virksomhedssammenslutninger er et bindende valg af anvendt regnskabspraksis, som skal anvendes konsistent. Når en koncernvirksomhed første gang har valgt en regnskabspraksis for koncerninterne virksomhedssammenslutninger, skal denne fremgangsmåde anvendes systematisk og konsekvent fremadrettet for alle fremtidige lignende transaktioner, som virksomheden deltager i. Det er muligt, at virksomheder i en koncern har valgt forskellig regnskabspraksis for koncerninterne virksomhedssammenslutninger. Det er blot et krav, at den valgte metode anvendes konsekvent i de enkelte virksomheder. Dog vil det næppe være hensigtsmæssigt, at samme virksomhed eksempelvis anvender overtagel- sesmetoden ved koncerninterne virksomhedskøb og sammenlægningsmetoden ved koncerninterne virksomhedssalg. EY's holdning I praksis vil det efter EY's opfattelse være hensigtsmæssigt at anvende den samme metode for koncerninterne virksomhedssammenslutninger for alle virksomheder i samme koncern.
Valg af regnskabs- praksis
39.4 Fastsættelse af overdragelsesværdier
Ved koncerninterne virksomhedssammenslutninger skal der være særlig opmærksomhed på selv- kontrahering, hvor det er samme person eller samme interesse med bestemmende indflydelse, som fastsætter overdragelsespriser. Der eksisterer ikke sædvanlige markedsmekanismer med in- teressemodsætning, hvor sælger ønsker den højest mulige pris, mens køber ønsker at betale så lidt som muligt. Overdragelsesprisen kan være fastsat ud fra helt andre motiver, fx skatteplanlæg- ning og give mulighed for maksimal udlodning af udbytte m.v. Det skal derfor sikres, at opgørelser af dagsværdier er foretaget på et pålideligt grundlag. Der henvises til yderligere omtale i kapitel 4 Dagsværdimåling . Regnskabslovgivningen stiller som udgangspunkt ikke krav om overdragelse til dagsværdier. Både sammenlægningsmetoden og book value-metoden regulerer, at forskellen mellem overdragelses- summen (vederlaget) og de regnskabsmæssige værdier af overtagne aktiver og forpligtelser ind- regnes direkte i egenkapitalen hos henholdsvis køber og sælger. Således "justerer" begge metoder ved at anse forskellen som en slags udlodning henholdsvis ind-/tilskud, der ligeledes skal indregnes på egenkapitalen. Hvis der koncerninternt overdrages virksomheder til værdier, som ikke er dagsværdier, skal virk- somheden endvidere være opmærksom på oplysningskravet i § 98 c, stk. 7, om transaktioner med nærtstående parter, som ikke er gennemført på normale markedsvilkår.
Selv- kontrahering
720 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease