Kapitel 42 Særlige krav til virksomheder i regnskabsklasse A
Det fremgår af vejledningen, at der for virksomheder i regnskabsklasse A, modsat lovens øvrige regnskabsklasser, ikke direkte er krav om regnskabsmæssig afskrivning på bygninger, idet de ikke er omfattet af lovens § 43. Ledelsen skal derimod under hensyntagen til lovens krav om et retvi- sende billede fastlægge deres regnskabspraksis for bygninger. Virksomhederne kan ikke vælge at lade cykliske nedskrivninger erstatte løbende afskrivninger, og en virksomhed i regnskabsklasse A kan ikke ukritisk undlade at foretage afskrivninger på bygninger. Vejledningen indeholder eksempler til illustration af, hvornår der vil være behov for at foretage afskrivninger på bygninger, og hvornår der ikke vil være behov: ► For en forældrekøbslejlighed med en forventet brugstid på 5 år og en forventet restværdi tæt på kostprisen vil der efter styrelsens opfattelse ikke være krav om løbende afskrivninger. ► For et maskinhus, som forventes nedrevet efter endt brugstid på 25 år, vil der være krav om at foretage løbende afskrivninger. ► For en andelsboligforenings ejendom stilles der ikke krav om afskrivning, da denne forenings særlige karakter betyder, at indregning af afskrivninger er mindre væsentligt af hensyn til det retvisende billede. Læs yderligere herom i kapitel 45 Særlige krav til andelsboligforeninger . EY's holdning Det er EY's opfattelse, at der meget sjældent kan argumenteres for, at der ikke skal foretages løbende afskrivninger under hensyntagen til lovens krav om et retvisende billede. Ejendomme skal normalt dekomponeres. Stigninger i dagsværdien af ejendomme er normalt knyttet til grun- den, mens der normalt vil være en værdiforringelse tilknyttet bygningerne. Kun i tilfælde, hvor værdiforringelsen af bygningerne – også over tid – forventes at være uvæsentlig, kan en virk- somhed efter EY's opfattelse vælge at undlade at afskrive på bygninger. Efter Erhvervsstyrelsens opfattelse kan virksomheder i regnskabsklasse A måle andre investe- ringsaktiver end investeringsejendomme til dagsværdi med værdiregulering i resultatopgørelsen, når blot den valgte regnskabspraksis er beskrevet. Virksomheder i regnskabsklasse B-D er afskåret fra at måle andre investeringsaktiver til dagsværdi efter § 38, da reglen alene kan anvendes for investeringsejendomme. Da § 38 ikke gælder for regnskabsklasse A, kan virksomheder i regn- skabsklasse A fortsat måle investeringsaktiver, herunder fx kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder, til dagsværdi med værdiregulering i resultatopgørelsen. Vejledningen indeholder ikke et afsnit om udskudt skat. Efter Styrelsens opfattelse er problemstil- lingen om udskudt skat meget kompleks, da virksomheder i regnskabsklasse A omfatter meget forskelligartede virksomheder med forskellige skattemæssige karakteristika. Styrelsen vil via analyser og dialog med interessenterne afdække området "Udskudt skat", hvoref- ter det vil blive opdateret i vejledningen. En tidshorisont herfor er ikke oplyst. Virksomhederne og deres ledelse skal stadig opfylde det grundlæggende krav i loven om, at års- regnskabet skal give et retvisende billede, der danner grundlag for regnskabsbrugernes beslutnin- ger. Styrelsens opfattelse er, at ledelsen skal vurdere, hvilken regnskabspraksis for udskudt skat, der på bedst mulig vis opfylder dette grundlæggende krav.
Afskrivning på bygninger
Måling af investerings a ktiver til dagsværdi
Udskudt skat
Måling af gæld Der er i loven ikke specifikke krav til målemetoden for prioritetsgæld, men efter Erhvervsstyrel- sens opfattelse kan gælden måles efter følgende metoder:
► Amortiseret kostpris ► Nominel værdi (restgæld) ► Dagsværdi.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 749
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease