Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 44 Særlige krav til erhvervsdrivende fonde

Erhvervsdrivende moderfonde med kun én dattervirksomhed

Erhvervsdrivende moderfonde kan undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis fonden alene har én dattervirksomhed, og fonden kun i begrænset omfang selv udøver erhvervsaktiviteter.

§ 111, stk. 2

En moderfond med én dattervirksomhed, hvor dattervirksomheden selv er en koncern med en eller flere dattervirksomheder, kan ikke anvende denne undtagelsesmulighed, idet moderfonden i dette tilfælde anses for at have flere dattervirksomheder. Desuden må moderfonden ikke have tilgodehavender hos eller have stillet sikkerhed for dattervirk- somheden, bortset fra konvertible gældsbreve og ikke-udbetalt udbytte eller udlodning. Hvis mo- derfonden har haft et tilgodehavende hos dattervirksomheden i løbet af regnskabsåret, vil dette som udgangspunkt ikke være diskvalificerende for anvendelse af undtagelsesmuligheden. Hvis der derimod løbende eksisterer et tilgodehavende, der nedbringes på balancedagen og genetableres efter balancedagen for at undgå koncernregnskabspligt, vil det blive anset som omgåelse. Erhvervsdrivende moderfonde med flere dattervirksomheder En erhvervsdrivende moderfond med flere dattervirksomheder kan undlade selv at udarbejde kon- cernregnskab og i stedet lade en dattervirksomhed udarbejde koncernregnskabet for de reste- rende virksomheder i koncernen, hvis følgende betingelser alle er opfyldt: 1. Fonden har flere dattervirksomheder, og en af disse udarbejder et koncernregnskab, hvori alle dattervirksomheder indgår, mens den erhvervsdrivende moderfond er udeholdt. 2. Koncernregnskabet er udarbejdet enten efter loven, EU's regnskabsdirektiver eller regler, der i det mindste er ligeværdige hermed (fx IFRS-standarderne som godkendt af EU). Endvidere skal koncernregnskabet være revideret af personer, der er autoriseret til dette efter den nati- onale lovgivning, som dattervirksomheden henhører under. 3. Fonden selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter. 4. Fonden, bortset fra konvertible gældsbreve og ikke-udbetalt udbytte eller udlodning, ikke har tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for dattervirksomhederne. 5. Det oplyses i fondens årsrapport, at fonden i medfør af denne undtagelse har undladt at udar- bejde koncernregnskab. 6. Fonden indberetter det i punkt 1 nævnte reviderede koncernregnskab sammen med sin egen årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen har i forbindelse med sin regnskabskontrol i 2020 erfaret, at særligt pkt. 5 og 6 er hyppige forglemmelser blandt de erhvervsdrivende fonde, som anvender undtagelsen i § 111, stk. 3. Undtagelsen tilgodeser bl.a. de erhvervsdrivende fonde, der er moderfonde for børsnoterede virk- somheder, som har pligt til at udarbejde koncernregnskab efter IFRS-standarderne. Moderfonden kan dermed anvende dattervirksomhedens koncernregnskab, uden at moderfonden derved bliver pålagt at udarbejde sin egen årsrapport efter IFRS-standarderne, men kan nøjes med at følge reg- lerne i loven. Særligt om vandrette koncerner og erhvervsdrivende moderfonde Når undtagelsesbestemmelsen for erhvervsdrivende moderfonde med flere dattervirksomheder anvendes, kan der opstå såkaldte vandrette koncernregnskaber, hvor der sker konsolidering af søstervirksomheder.

§ 111, stk. 3

Fokusområde

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 767

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease