Kapitel 44 Særlige krav til erhvervsdrivende fonde
Eksempel på selskabsstruktur med vandret koncernregnskab
ABC erhvervsdrivende fond har henholdsvis 100 %, 80 % og 60 % ejerskab i tre dattervirksom- heder, der således er søstervirksomheder. Disse vil normalt ikke konsolideres før i moderfonden:
ABC erhvervsdrivende fond
60 %
100 %
80 %
DEF børsnoteret virksomhed
GHI ejendom
JKL produktion
Kræver vandret koncernregnskab
DEF, GHI og JKL skal, efter loven, konsolideres i et vandret koncernregnskab. Dette kan medføre en praktisk udfordring, hvis fx DEF aflægger årsregnskab efter IFRS-standarderne som godkendt af EU, mens GHI og JKL aflægger årsregnskab efter loven. Det vandrette koncernregnskab skal enten aflægges efter loven eller efter IFRS-standarderne som godkendt af EU, som er de tilladte regnskabsgrundlag i Danmark. Indberetning af årsrapport for moderfonden og et tilhørende koncernregn- skab En erhvervsdrivende moderfond, der undlader at udarbejde koncernregnskab med henvisning til § 111, stk. 3, skal ved indberetning af moderfondens egen årsrapport markere, at moderfonden ikke udarbejder koncernregnskab i henhold til § 111, stk. 3, og dernæst enten uploade eller hen- vise til det kompenserende koncernregnskab, som moderfonden henviser til i sit eget regnskab. 44.5 Særlige præsentations- og oplysningskrav Foruden de normale præsentations- og oplysningskrav, som er gældende for den relevante regn- skabsklasse, er erhvervsdrivende fonde underlagt særlige præsentations- og oplysningskrav.
Lovens særlige præsentations- og oplysningskrav til erhvervsdrivende fonde udgør følgende:
► Regnskabsmæssig præsentation af fondens uddelinger (præsentation af resultatdisponering og egenkapitalopgørelse) ► Særlige krav til ledelsesberetningen - Bestyrelsens redegørelse for god fondsledelse - Redegørelse for fondens uddelingspolitik og uddelinger for året.
768 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease