Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 4 Dagsværdimåling

Det skal også oplyses, hvordan der tages højde for forventet inflation, ændringer i huslejeniveau, vedligehold m.v. Dette er oplysninger, som er nødvendige, for at regnskabsbrugeren skal kunne forstå, hvilke fak- torer som har påvirket dagsværdien, samt kunne vurdere, om regnskabsbrugeren er enig i de an- vendte forudsætninger, eller om disse virker for optimistiske eller pessimistiske. Se mere om cen- trale forudsætninger vedrørende investeringsejendomme i afsnit 17.9 Præsentation og oplysnin- ger. IFRS 13, der indeholder en række specifikke oplysningskrav til virksomheder, som måler til dags- værdi, kan anvendes som vejledning til opfyldelse af lovens oplysningskrav. Standarden kan såle- des eksempelvis give vejledning om identifikation af de enkelte elementer i en dagsværdiberegning og om forudsætningerne herfor. Oplysningskravet gælder som udgangspunkt pr. aktiv eller forpligtelse. Oplysningerne kan dog gi- ves samlet for en kategori eller en gruppe af aktiver, hvis de centrale forudsætninger for dagsvær- diberegningen i kategorien henholdsvis gruppen af aktiver ikke afviger væsentligt indbyrdes. Der kan hentes yderligere inspiration i EY's årsrapportmodeller, hvor der er indarbejdet et appen- diks med eksempler på dagsværdioplysninger. EY's årsrapportmodeller findes på EY's hjemmeside under Årsregnskabsloven. Virksomheder i regnskabsklasse C og D, der har langfristede finansielle aktiver, som indregnes til en højere værdi end dagsværdien, skal give oplysning om aktivets dagsværdi, den indregnede værdi og årsagen til, at der ikke er foretaget nedskrivninger. Kravet er ikke relevant for aktiver, der måles til dagsværdi, men kan forekomme, hvis langfristede finansielle aktiver måles til kost- pris, amortiseret kostpris eller efter den indre værdis metode. Alle tre ovenstående målemetoder er underlagt krav om nedskrivning ved indikation på værdifor- ringelse, og en regnskabsmæssig værdi, der er højere end dagsværdien, vil som udgangspunkt være en indikation på værdiforringelse, der udløser krav om at gennemføre en nedskrivningstest. I sådanne situationer vil oplysningskravet næppe blive relevant, hvis nedskrivningstesten fører til en nedskrivning. I andre situationer kan der være tale om kapitalandele i en børsnoteret virksomhed, som er enten en dattervirksomhed eller en associeret virksomhed, og hvor den regnskabsmæssige værdi er hø- jere end børskursen. Der kan forekomme situationer, hvor en nedskrivningstest kan understøtte en højere regnskabsmæssig værdi i forhold til børskursen. Her vil oplysningskravet være relevant. Endeligt kan der ved måling af børsnoterede finansielle aktiver til amortiseret kostpris forekomme situationer, hvor den regnskabsmæssige værdi vil være højere end børskursen, fordi målingen til amortiseret kostpris ikke tager hensyn til tilfældige udsving i børskursen, men alene kræver ned- skrivning ved konstateret tab som følge af forøget kreditrisiko. Såvel dagsværdien som den regnskabsmæssige værdi kræves oplyst. Dagsværdien skal beregnes efter hierarkiet i § 37, stk. 1. Hvis der ikke kan beregnes en pålidelig dagsværdi, kan oplysnings- kravet ikke opfyldes. Her bør det i stedet oplyses, at dagsværdien ikke kan beregnes. Denne oplys- ning er især relevant, hvis der er en formodning om, at den regnskabsmæssige værdi overstiger dagsværdien. Oplysningerne for ensartede grupper af kapitalandele kan gives samlet, medmindre separat oplys- ning er nødvendig for en forståelse af de enkelte forhold. Der skal endvidere gives oplysning om, hvilken dokumentation der ligger til grund for antagelsen om, at den regnskabsmæssige værdi vil blive genindvundet.

Oplysning om lavere dagsværdi, § 88 b

78 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease