Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 45 Særlige krav til andelsboligforeninger

med vurderingen af, om en ændring af anvendt regnskabspraksis er mulig, skal andelsboligforenin- gers særlige karakteristika tages i betragtning.

Hovedreglen for ændring af anvendt regnskabspraksis er, at ændringen sker med tilbagevirkende kraft med regulering over egenkapitalen, og at sammenligningstallene tilpasses. Foretages der ændring af anvendt regnskabspraksis, skal de normale oplysningsforpligtelser fra loven overholdes. Det indbefatter fyldestgørende oplysninger om følgende: ► Ændringen beskrives og begrundes, herunder ny og tidligere regnskabspraksis. ► At sammenligningstallene er tilpasset. ► Beløbsmæssig indvirkning på indeværende års og sammenligningsårets aktiver, passiver, egenkapital og resultat.

Årsrapporten, skal i det mindste bestå af:

Bestanddele

► Ledelsespåtegning ► Revisorerklæring (hvis relevant) ► Resultatopgørelse ► Balance ► Anvendt regnskabspraksis ► Noter ► Særlige noter for andelsboligforeninger vedrørende nøgleoplysninger og beregning af andels- værdi (andelskronen).

Mulige tilvalg til årsrapporten kan bestå af, fx:

Mulige tilvalg

► Administratorerklæring ► Ledelsesberetning ► Resultatdisponering ► Likviditetsresultat ► Egenkapitalopgørelse

► Tilvalg fra regnskabsklasse B (ved tilvalg skal de tilvalgte regler følges på en systematisk og konsekvent måde, og anvendt regnskabspraksis skal suppleres med, at der er sket tilvalg fra højere regnskabsklasse). Tilvælges bestemmelser fra en højere regnskabsklasse, skal alle de for de(n) tilvalgte bestemmelser gældende krav overholdes.

45.4 Erklæringer Ledelsespåtegning

Årsrapporten skal indeholde en normal ledelsespåtegning, hvor bestyrelsen af andelsboligforenin- gen erklærer sig om, at årsrapporten giver et retvisende billede og er aflagt i overensstemmelse med lovgivning, standarder og vedtægter m.v.

786 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease