Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 45 Særlige krav til andelsboligforeninger

Omkostninger til forbedring af ejendommen skal medtages som tilgange til ejendommens værdi på lige fod med metoden for måling til kostpris. Den efterfølgende ændring i dagsværdien skal heref- ter opgøres som den aktuelle dagsværdi på balancedagen, fratrukket årets forbedringer og dags- værdien på sidste års balancedag. Ændringen i dagsværdi skal indregnes direkte i egenkapitalen under posten "Reserve for opskriv- ning af ejendom". Udskiftning af bygningsbestanddele Eftersom der i udgangspunktet ikke foretages afskrivninger på ejendomme, skal der ved udskift- ninger af bestanddele som fx vinduer og tag vurderes, om der er tale om en forbedring i forhold til de dele, der udskiftes, eller om der er tale om vedligeholdelse. Se ovenfor om vedligeholdelse og forbedring. Det er kun værdien af de forbedrede elementer, der skal medtages som tilgange til forbedringer på bygningerne, mens den resterende andel skal føres i resultatopgørelsen. Værdien af de forbed- rede elementer vil sandsynligvis være større, jo længere tid der er gået fra ejendommens oprinde- lige opførsel eller tidligere udskiftning af tilsvarende bestanddele. Sker denne opdeling ikke, vil det, som følge af de manglende afskrivninger på ejendommen, svare til, at bygningsbestanddelene var tillagt dobbelt på ejendommens værdi. Præsentation og oplysninger I anvendt regnskabspraksis skal det anføres, hvilken indregnings- og målemetode for ejendommen andelsboligforeningen har valgt. Anvendes dagsværdi, anses dette som et tilvalg fra lovens regler for klasse B-virksomheder. Reg- lerne i lovens § 41 skal således følges. Det skal også anføres i anvendt regnskabspraksis, at der er sket tilvalg af visse bestemmelser fra klasse B. Yderligere skal det i anvendt regnskabspraksis beskrives, hvilken værdiansættelsesmetode ejen- dommens værdi er opgjort efter. I årsrapporten er det yderligere et krav, at der medtages oplys- ninger om ejendommens værdi, hvis opskrivningen ikke havde været foretaget, jf. lovens § 58. Erhvervsstyrelsen anbefaler, at der i årsrapporten for andelsboligforeninger medtages en anlægs- note for ejendommen, som viser årets tilgang, afgang m.v. Ejendommens værdi ekskl. eventuelle opskrivninger kan også med fordel medtages. Denne anbefaling skyldes, at information om bevæ- gelserne på ejendommene vurderes at være væsentlig for regnskabsbrugerne. Det er endvidere Erhvervsstyrelsens anbefaling, at bestyrelsen overvejer at medtage oplysninger om de væsentligste forudsætninger for den opgjorte dagsværdi, som er krævet for øvrige regn- skabsklasser, da det særligt vil tilgodese andelsboligforeningens finansieringsinstitutter.

Forbedring eller vedligehold?

Anvendt regnskabs- praksis Ejendomme, der måles til dagsværdi

Erhvervs- styrelsens anbefaling - anlægsnote

Erhvervs- styrelsens anbefaling - dagsværdi

De væsentligste forudsætninger, ved anvendelse af en valuarvurdering ud fra valuarens fastsatte vurderingsnorm til brug for beregning af andelsværdien, kunne fx være:

► Budgetperiode ► OMK-leje pr. m² (omkostningsbestemt husleje) ► Merlejeindtægt ved modernisering ► Moderniseringsomkostninger.

Anvendes der en anden opgørelsesmetode, kan der være andre forudsætninger, som er de mest væsentlige. Læs mere herom i reglerne fra de øvrige regnskabsklasser i kapitel 17 Investerings- ejendomme .

792 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease