Kapitel 45 Særlige krav til andelsboligforeninger
Vand og varmeregnskab m.v. Hvis andelsboligforeningen fører forbrugsregnskaber for andelshaverne, fx i form af vand og var- meregnskaber, skal disse betragtes som mellemregninger med andelshaverne. Mellemregningerne opgøres ud fra nettoværdien af andelshavernes acontoindbetalinger og de af- holdte omkostninger til forsyningsselskaberne. Som følge af, at posterne betegnes som mellem- regninger, skal lovens bruttoprincip ikke anvendes, og der må derfor godt ske nettopræsentation som én regnskabspost i balancen, fx én for "Varmeregnskab" og én for "Vandregnskab".
Netto- præsentation er tilladt
I noterne til regnskabsposterne, er det Erhvervsstyrelsens anbefaling at medtage fx følgende spe- cifikationer:
Erhvervs- styrelsens anbefaling
► Indbetalt a conto (ny periode) ► Fjernvarmeomkostning/vandværksomkostning (ny periode) ► Varme/vandregnskabsår (afsluttet).
Ovenstående specifikationsanbefaling følger af, at vand- og varmeregnskaberne oftest har en an- den regnskabsperiode end andelsboligforeningen. 45.7 Egenkapitalopgørelse Det er efter lovens regler ikke krævet at medtage en egenkapitalopgørelse i regnskabsklasse A. Hvis den medtages, er det dog ikke længere tilladt at medtage egenkapitalopgørelsen som en note. Det er Erhvervsstyrelsens anbefaling, at der medtages en egenkapitalopgørelse i årsregnskabet. Hvis det tilvælges, skal egenkapitalopgørelsen præsenteres særskilt efter balancen (på samme måde som for selskaber). Det er Erhvervsstyrelsens opfattelse, at præsentation af en særskilt egenkapitalopgørelse skaber et bedre overblik over udviklingen og sammensætningen i andelsboligforeningens egenkapital, li- gesom det viser, hvilke andele der medtages i andelsværdien (egenkapital før andre reserver), og hvilke der ikke gør (andre reserver). Hvis andelsboligforeningen ikke følger Erhvervsstyrelsens vejledning, kan der i stedet medtages enkelte noter til at specificere bevægelser på egenkapitalen, men udelukkende hvis disse noter ikke samlet får karakter af en egentlig egenkapitalopgørelse.
Erhvervs- styrelsens anbefaling
I egenkapitalen for andelsboligforeninger er der ofte bevægelser, som er væsentlige at have infor- mationer om for regnskabsbrugerne. Disse bevægelser kan fx være:
Væsentlige egenkapital- bevægelser
► Tilgang af nye andele ► Årets opskrivninger eller tilbageførsel af tidligere års opskrivninger på ejendommen ► Tillægsværdi, nye andele ► Ændring i basisværdi, renteswap ► Ændring i kursværdi, prioritetsgæld ► Overførsler til andre reserver ► Provenu fra salg af andele ► Reservationer til og anvendelse af tidligere reservationer til imødegåelse af værdiforringelse af ejendom ► Reservationer til og anvendelse af tidligere reservationer til vedligeholdelse af ejendom
800 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease