Kapitel 45 Særlige krav til andelsboligforeninger
Offentlig ejendomsvurdering Ejendommen måles til den seneste offentlige ejendomsvurdering tillagt eventuelle efterfølgende forbedringer. Fra 2023 afskaffes den offentlige ejendomsvurdering for erhvervsejendomme, hvil- ket samtidig inkluderer ejendomme i andelsboligforeninger.
Prioritetsgælden måles til kursværdi.
Senere modtaget lavere valuarvurdering og fastholdt værdi
I henhold til andelsboliglovens § 5, stk. 2, litra b, må en valuarvurdering som udgangspunkt mak- simalt gælde i 18 måneder og skal være gældende på handelstidspunktet. Er der efterfølgende indhentet en ny valuarvurdering, hvor værdien af ejendommen er lavere end den foregående, skal denne lavere værdi lægges til grund for værdien af ejendommen fra det tidspunkt, hvor foreningen har modtaget vurderingen. Dette er slået fast i Højesteretsdom af 18. januar 2013, sag 365/2011. Kravet om at anvende en lavere vurdering, hvis en sådan er modtaget, er også gældende, når den offentlige ejendomsvurdering anvendes som målemetode. Er der fra skattemyndighederne modta- get en lavere offentlig ejendomsvurdering, skal denne anvendes fra modtagelsestidspunktet. Andelsboliglovens § 5, stk. 3, giver mulighed for, at andelsboligforeningen kan anvende en valu- arvurdering, foretaget inden 1. juli 2020, og samtidig fastholde denne i en ubegrænset periode. Har andelsboligforeningen valgt denne metode og fastholdt valuarvurderingen, kan dette udeluk- kende ske, indtil foreningen vælger at anvende en ny vurdering til opgørelsen af andelsværdien, hvorved muligheden om fastholdt valuarvurdering bortfalder. De andelsboligforeninger, der på nuværende tidspunkt anvender metoden kostpris eller offentlig ejendomsvurdering, har mulighed for at tilvælge metoden for fastholdt valuarvurdering på et se- nere tidspunkt. Kravene hertil er: ► at de ikke tidligere har anvendt den fastholdte værdi, men skiftet væk fra denne metode ► at valuarvurderingen er modtaget og gyldig inden 1. juli 2020. Metoden kan tilvælges på et tidspunkt i fremtiden, hvis kravene ovenfor overholdes og gælder, indtil foreningen vælger at anvende en ny valuarvurdering eller en anden metode. Skifter andelsboligforeningen væk fra den fastholdte valuarvurdering, skal det være til en af ho- vedprincipperne; kostpris, handelsværdi eller offentlig ejendomsvurdering. Er der først én gang skiftet væk fra den fastholdte valuarvurdering, kan denne metode ikke anvendes igen. Ved anvendelse af den fastholdte værdi, skal der tillægges eventuelle forbedringer, foretaget efter datoen for vurderingens opgørelse, hvis forbedringerne øger handelsværdien af ejendommen. Anvendes en fastholdt valuarvurdering, skal det i noterne fremgå, at denne fastholdte vurdering er anvendt som grundlag for fastsættelse af andelsværdien, og dette er vedtaget på generalfor- samlingen. Korrektioner til andelsværdiberegningen Ejendommen Værdien af ejendommen kan være forskellig fra årsregnskabets målemetode til målemetoden i an- delsværdiberegningen, hvorved korrektioner eventuelt skal foretages hertil ved opgørelse af an- delsværdien.
Modtaget lavere valuar- vurdering skal anvendes
Fastholdt værdi foretaget inden 1. juli 2020 kan anvendes
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 803
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease