Kapitel 45 Særlige krav til andelsboligforeninger
Har foreningen mulighed for at frigøre sig af tidligere modtagne tilskud i henhold til frigørelseslo- ven og benyttet sig heraf, skal der i årsrapporten gives oplysning om størrelsen af frigørelsesbe- løbet, der er ubetalt på balancedagen, og frigørelsesbeløbets fordeling på de enkelte andele. 45.13 Budgettal Flere andelsboligforeninger har praksis for at medtage budgettal i deres årsregnskab. Disse kan stadig medtages både for indeværende og kommende år, men hvis årsregnskabet er revideret, skal det tydeligt fremgå, at budgettallene ikke har været underlagt revision. Følgende skal opfyldes: ► Der skal være en klar og logisk opdeling i, hvilke oplysninger der er revideret, og hvilke der ikke er revideret. ► Det skal tydeligt fremgå af årsregnskabet, hvilke dele der ikke er revideret (typisk med over- skrift til den pågældende kolonne/oplysning). Oplysningen skal gives hvert enkelt sted, hvor ikke-reviderede oplysninger indgår i ellers reviderede elementer (fx i resultatopgørelse, ba- lance eller noter). ► Det skal tydeligt fremgå af revisors påtegning, hvilke dele af årsregnskabet, der ikke er revi- deret.
Oplysnings- krav til ikke- reviderede budgettal
Ikke-reviderede oplysninger (fx budgettal) kan endvidere medtages i en eventuel frivillig medtaget ledelsesberetning, som ikke er omfattet af eventuel revision.
Budgettal i ledelses- beretning
45.14 Indberetningsregler og frister Andelsboligforeninger er ikke omfattet af indberetningspligt og er derfor ikke omfattet af nogen særlige fastsatte frister for udarbejdelse af årsrapporten. Andelsboligforeningen skal opfylde kravene i andelsboligloven, de tilhørende relevante bekendt- gørelser som fx bekendtgørelse om oplysningspligt ved salg af andelsboliger m.v. og foreningens vedtægter. Det er typisk andelsboligforeningens vedtægter, som foreskriver, hvornår den ordinære general- forsamling skal være afholdt, hvor foreningens årsrapport samtidig skal forelægges og godkendes. Det er også typisk vedtægterne, som foreskriver fristen for foreningens udarbejdelse af årsrap- port.
Frister og krav er ofte vedtægts- bestemt
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 809
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease