Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Indledning

Dette opslagsværk "Årsregnskabsloven med lovbemærkninger" indeholder lovbekendtgørelse af årsregnskabsloven, hvor der er taget højde for samtlige ændringer vedtaget til og med lovbekendt- gørelse nr. 1441 af 14. november 2022. Til hver paragraf i årsregnskabsloven er der anført tilhø- rende lovbemærkninger til lovforslag og vedtagne ændringsforslag.

Lovbemærkninger til lovforslagene og bemærkninger til vedtagne tillægsbetænkninger (ændrings- forslag) under Folketingets første, anden og tredje behandling af lovforslagene er gengivet under hver lovparagraf.

De enkelte paragraffer i årsregnskabsloven vil blive præsenteret og kommenteret på følgende måde:

1. Gældende bestemmelse 2. Oprindelig bestemmelse (hvis denne var indarbejdet i den oprindelige lov) 3. Kommentarer til den oprindelige bestemmelse 4. Lovændring 5. Kommentarer til lovændring 6. Hvis flere lovændringer er gennemført, gentages pkt. 4 og 5.

I det omfang, bestemmelser siden vedtagelsen af den oprindelige årsregnskabslov er flyttet fra en paragraf til en anden paragraf, er lovbemærkningerne til den oprindelige bestemmelse fortsat an- ført under den oprindelige paragraf. Ofte vil der i forbindelse med en lovændring, der medfører flytning af en paragraf, blive refereret til den nye paragraf i lovbemærkningerne til den lovændring, der medfører flytningen.

Opslagsværket er tiltænkt som et praktisk hjælpeværktøj, som kan anvendes til at få et bedre ind- blik i og en bedre forståelse for indholdet og omfanget af enkeltbestemmelser i loven.

Opslagsværket er en gengivelse og en sammenskrivning af de dokumenter, som ligger på Folketin- gets hjemmeside www.folketinget.dk og Retsinformations hjemmeside www.retsinformation.dk/. EY har ikke foretaget nogen fortolkning eller bearbejdning af de gengivne oplysninger.

Hvor der i lovens bestemmelser eller i lovbemærkningerne refereres til Erhvervs- og Selskabssty- relsen, er dette ikke korrigeret. Loven forvaltes fra og med 1. januar 2012 af Erhvervsstyrelsen.

Der er ikke foretaget en efterprøvning af, om henvisninger i lovteksterne er korrekte og fuldstæn- dige. Der kan således være henvisninger i kommentarerne til lovforslagene, som ikke helt er i over- ensstemmelse med den vedtagne lovtekst, idet der bl.a. kan være gennemført paragrafforskydnin- ger fra lovforslag til den vedtagne lovtekst.

EY November 2023

818 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease