Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Bemærkninger til lovens enkeltbestemmelser
Afsnit I Lovens anvendelsesområde, grundlæggende krav m.v.
Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.
De omfattede virksomheder
§ 1. Denne lov gælder for alle erhvervsdrivende virksomheder, jf. dog stk. 3. Stk. 2. I henhold til denne lov anses en virksomhed for at være erhvervsdrivende, hvis den yder varer, rettighe- der, pengemidler, tjenester eller lignende, for hvilke den normalt modtager vederlag. En virksomhed anses dog altid for erhvervsdrivende, hvis den er omfattet af selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om visse erhvervs- drivende virksomheder eller i øvrigt er erhvervsdrivende i henhold til lov. Dette gælder, uanset om virksomhederne helt eller delvis er undtaget fra kravene i de nævnte love. Stk. 3. Loven gælder ikke for virksomheder, som 1) er omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lovgivningen for finansielle virksomheder, 2) er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen eller 3) udelukkende er omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lov om kommunernes styrelse.
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 1. Denne lov gælder for alle erhvervsdrivende virksomheder, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. I henhold til denne lov anses en virksomhed for at være erhvervsdrivende, hvis den yder varer, rettighe- der, pengemidler, tjenester eller lignende, for hvilke den normalt modtager vederlag. En virksomhed anses dog altid for erhvervsdrivende, hvis den er omfattet af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om erhvervsdri- vende fonde, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder eller i øvrigt er erhvervsdrivende i henhold til lov. Dette gælder, uanset om virksomhederne helt eller delvis er undtaget fra kravene i de nævnte love. Stk. 3. Loven gælder ikke for virksomheder, som
1) er omfattet af regnskabsregler udstedt af Finanstilsynet, 2) er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen eller
Lovbemærkninger De foreslåede ændringer af henvisningerne til lov om aktieselskaber og lov om anpartsselskaber i årsregnskabslo- vens § 1, stk. 2, er redaktionelle ændringer, som er en konsekvens af, at de nævnte love i det samtidigt fremsatte lovforslag om selskabsloven foreslås ophævet og erstattet af en ny selskabslov.
Årsrapporten
Gældende bestemmelse § 2. For hvert regnskabsår skal de virksomheder, der er nævnt i § 3, stk. 1, aflægge et årsregnskab efter denne lov. Medmindre andet følger af §§ 9a, 18, 22, 78, 102 eller 109, skal årsregnskabet suppleres med 1) årsregnskab for en af virksomheden ledet koncern (koncernregnskab), 2) ledelsesberetning for virksomheden og for en af virksomheden ledet koncern og 3) ledelsespåtegning. Stk. 2. Herudover kan virksomheden tilføje eventuelle supplerende beretninger, jf. § 14. Stk. 3. Fællesbetegnelsen for de i stk. 1 og 2 omhandlede regnskaber, beretninger og påtegninger er »årsrap- port«.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 827
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease