Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Stk. 4. Et regnskab, som en virksomhed udelukkende udarbejder til eget brug, er ikke en årsrapport efter denne lov. Aflægger en virksomhed et regnskab, der ikke er en årsrapport efter denne lov, må det ikke betegnes som års- rapport, og det skal såvel i form som indhold fremstå, så det ikke kan forveksles med en sådan årsrapport.
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 2. For hvert regnskabsår skal de virksomheder, der er nævnt i § 3, stk. 1, aflægge et årsregnskab efter denne lov. Medmindre andet følger af §§ 18, 22, 78, 102 eller 109, skal årsregnskabet suppleres med 1) årsregnskab for en af virksomheden ledet koncern (koncernregnskab), 2) ledelsesberetning for virksomheden og for en af virksomheden ledet koncern og 3) ledelsespåtegning. Stk. 2. Herudover kan virksomheden tilføje eventuelle supplerende beretninger, jf. § 14. Stk. 3. Fællesbetegnelsen for de i stk. 1 og 2 omhandlede regnskaber, beretninger og påtegninger er »årsrap- port«. Stk. 4. Et regnskab, som en virksomhed udelukkende udarbejder til eget brug, er ikke en årsrapport efter denne lov. Aflægger en virksomhed et regnskab, der ikke er en årsrapport efter denne lov, må det ikke betegnes som års- rapport, og det skal såvel i form som indhold fremstå, så det ikke kan forveksles med en sådan årsrapport. Lovbemærkninger Forslagets § 2 fastslår principielt, at loven omhandler den årlige regnskabsrapportering til eksterne brugere. Nær- mere om regnskabsbrugerne kan ses i bemærkningerne til forslagets § 12, stk. 2. Ligesom i gældende ret regulerer forslaget ikke de såkaldte interne regnskaber, der typisk anvendes af virksomhedsledelsen til støtte for konkrete beslutninger om prisfastsættelse, produktion, salg m.v. internt i virksomheden. Stk. 1 omtaler de dele af regnskabsrapporteringen, der kan være lovpligtige for en eller flere af de regnskabsklasser, der nærmere bestemmes i forslagets § 7. Der kan være tale om årsregnskabet for virksomheden (det der sædvan- ligvis kaldes årsregnskab), og der kan være tale om årsregnskabet for koncernen (det der kaldes koncernregnskab). Hver regnskabsklasse har sit afsnit, der indledes af en paragraf, der fastslår kravet til mindsteindholdet af regnskabs- rapporteringen: For klasse A afsnit II med § 18, der blot kræver årsregnskab og ledelsespåtegning, klasse B behand- les i afsnit III med § 22, der desuden kræver ledelsesberetning (tidligere årsberetning), det samme for klasse C med afsnit IV og § 78 og endelig klasse D i afsnit V med § 102. Krav om koncernregnskab fremgår af § 109, der henviser til undtagelser i §§ 110-112. Regnskabsrapporteringens obligatoriske bestanddele afhænger altså af, hvilken regn- skabsklasse virksomheden skal aflægge årsregnskab efter, og om den skal aflægge koncernregnskab. I praksis svarer det stort set til gældende årsregnskabslovs § 2 med undtagelsesbestemmelser. Bestemmelsen fastslår endvidere, at de regnskabspligtige virksomheder skal aflægge årsregnskab for hvert regnskabsår. De nærmere regler om regn- skabsår findes i forslagets § 15. Bestemmelsen er formuleret omkring kernen i den sædvanlige, eksterne regnskabsrapportering: årsregnskabet. Dette beskriver den enkelte virksomheds finansielle forhold. Mindstekravene til et sådant årsregnskab: balance, re- sultatopgørelse, eventuel pengestrømsopgørelse og noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis og opgørelse over egenkapitalen, er beskrevet i indledningsbestemmelsen til hver regnskabsklasse (§§ 18, 22, 78 og 102). Der skal efter loven altid være en ledelsespåtegning, jf. forslagets § 9 herom. Dette er nyt i forhold til gældende lov. Virksomheder, der er modervirksomhed og som opfylder betingelserne i § 109, skal desuden aflægge et kon- cernregnskab med de samme komponenter som årsregnskabet, men som beskriver koncernen, som om den var én virksomhed. Desuden kræver regnskabsklasse B, C og D, at der også skal aflægges en ledelsesberetning. Skal virk- somheden aflægge koncernregnskab, skal den også udarbejde en ledelsesberetning for koncernen. Forslaget omtaler ikke revisors påtegninger eller erklæringer i § 2, men behandler disse i de føromtalte indlednings- bestemmelser til hver regnskabsklasse. Dette skyldes, at disse påtegninger først tilknyttes regnskabsrapporterin- gen, når revisor har foretaget revision eller eventuelt — for klasse A — en gennemgang af regnskaberne. Revisions- påtegningen er nemlig helt og holdent revisors egen erklæring og er derfor ikke ledelsens ansvar. Når den alligevel i
828 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease