Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

årsregnskabslov. De her nævnte virksomhedsformer er dog undtaget, såfremt de er meget små, jf. den nævnte lovs § 19, som videreføres i lovforslagets § 4. Dette omtales nedenfor under bemærkningerne til stk. 2. I modsætning til gældende årsregnskabslovs — og lovforslaget — omfatter udtrykket virksomheder i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder ikke aktieeller anpartsselskaber endsige partnerselskaber. Forslaget til følgeloven søger at tydeliggøre forskellen i § 4, nr. 1. Forslagets stk. 2 omfatter restgruppen af virksomheder. Disse er ikke omfattet af den gældende årsregnskabslov, men har hidtil været underlagt reglerne i bekendtgørelsen om bogføringspligtiges årsregnskaber (nr. 518 af 25. juni 1999). De pågældende virksomheder pålægges ikke pligt til at aflægge årsrapport efter lovforslaget. De virksomheder, som er omfattet af stk. 2, er navnlig virksomheder med personligt ansvar såsom enkeltmandsvirk- somheder, interessentskaber og kommanditselskaber, hvor de ansvarlige deltagere ikke alle er kapitalselskaber. Øn- sker disse virksomheder frivilligt at aflægge en årsrapport, som ikke udelukkende er bestemt til virksomhedens eget brug, skal de efter stk. 2 følge de lempelige regler for regnskabsklasse A, men uden pligt til at lade den revidere eller offentliggøre i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (se nærmere om regnskabsklasserne i § 7 og bemærkningerne hertil). Det betyder, at disse virksomheder som hovedregel kan nøjes med at udarbejde et regnskab til brug for skattemyn- dighederne, jf. skattekontrolloven. Ofte udarbejder virksomhederne dog et driftsøkonomisk regnskab, som ledsages af en særlig korrektion, hvor de driftsøkonomiske værdiansættelser erstattes af de skattemæssige. Strengt taget drejer skatteregnskabet sig kun om indtægter og omkostninger, men bekendtgørelsen om skattemæssige krav til regnskab (nr. 1068 af 17. december 1999) kræver af kontrolhensyn, at skatteregnskabet omfatter såvel en balance som en resultatopgørelse og kapitalforklaring. Endvidere omfatter stk. 2 som nævnt ovenfor meget små virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder §§ 3 og 4, som efter den nævnte lovs hidtidige § 19 er undtaget fra den gæl- dende årsregnskabslov. For at være omfattet af undtagelsen må virksomheden ikke overskride to af følgende stør- relser: balancesum 4 mio. kr., nettoomsætning 10 mio. kr. og gennemsnitligt 10 heltidsbeskæftigede medarbejdere. Disse virksomheder foreslås nu omfattet af lovforslaget dog således, at de fortsat kan undlade at aflægge årsrapport efter § 4. Aflægger de frivilligt en årsrapport, som ikke udelukkende er beregnet til virksomhedens eget brug, skal de følge reglerne i regnskabsklasse A, jf. forslagets § 4, stk. 5. Disse virksomheder har — i modsætning til de ovenfor nævnte virksomheder med personligt ansvar — mulighed for at indsende sådanne frivilligt aflagte årsrapporter til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til offentliggørelse, hvis de ønsker det, jf. § 4, stk. 6. (Se nærmere herom i bemærk- ningerne til § 4). Formålet med en sådan betinget regnskabspligt er at sætte et vist mindstemål for regnskabet og dermed værge imod for store forskelle, der kan virke vildledende for regnskabsbrugerne, fx virksomhedens pengeinstitutforbin- delse. Dette indebærer, at brugerne — hvis ikke andet fremgår af dokumentet — kan gå ud fra, at virksomheden overholder et sæt af accepterede regler og sædvaner for driftsøkonomiske regnskaber, hvor det er relevant.

Ændret ved lov nr. 364 af 19. maj 2004 I § 3 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. I SE-selskaber med et to-strenget ledelsessystem finder bestemmelserne i §§ 8-10, 73, 98 b, 107 og 160 samt § 162, stk. 1, nr. 2 og 3, tilsvarende anvendelse på tilsynsorganet. Ved "øverste ledelsesorgan" i bilag 1, B. Koncerner, 4. Modervirksomhed, nr. 2, forstås tilsynsorganet i SE-selskaber med et to-strenget ledelsessystem.«

Lovbemærkninger Da årsregnskabsloven ikke specifikt indeholder bestemmelser om et tilsynsorgan, foreslås det i den nye bestemmelse i § 3, stk. 3, at nogle af de bestemmelser, som gælder for ledelsesorganet, finder tilsvarende anvendelse på tilsyns- organet i SE-selskaber med det to-strengede ledelsessystem.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 831

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease