Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Lovbemærkninger Det foreslås, at direktivhenvisningen i årsregnskabslovens § 5, stk. 1, nr. 3, og § 6, stk. 1, nr. 3, ændres til det nye regnskabsdirektiv, som fremover er gældende på området.

Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 I § 5 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for interessent- og kommanditselskaber, som har kapitalandele, gælds- instrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land.«

Lovbemærkninger Interessent- og kommanditselskaber kan efter de gældende bestemmelser i årsregnskabslovens § 5, stk. 1-3, under visse forudsætninger undlade at aflægge årsrapport og i stedet indsende en undtagelseserklæring til Erhvervssty- relsen.

Det foreslås, at der i § 5 indsættes en ny bestemmelse som stk. 5, der indebærer, at interessent- og kommanditsel- skaber, der er børsnoterede virksomheder, ikke kan anvende undtagelserne i stk. 1-3.

Det følger af det nye regnskabsdirektivs artikel 40, at medmindre det er udtrykkeligt fastsat i direktivets enkeltbe- stemmelser, skal medlemsstaterne ikke lade direktivets forenklinger og undtagelsesbestemmelser gælde for virk- somheder af interesse for offentligheden. Herunder hører børsnoterede virksomheder, jf. det nye regnskabsdirek- tivs artikel 2, nr. 1, litra a. Forslaget gennemfører således direktivets artikel 40.

Undtagelse for dattervirksomheder uden aktivitet

Gældende bestemmelse § 6. En dattervirksomhed, der i regnskabsåret ikke har haft aktivitet, kan undlade at aflægge årsrapport for dette år og i stedet indsende undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk. 4, hvis 1) dattervirksomhedens regnskab indgår ved fuld konsolidering i et koncernregnskab, der er aflagt af en moder- virksomhed, 2) modervirksomheden henhører under lovgivningen i et EU/EØSland, 3) koncernregnskabet er udarbejdet efter reglerne i denne lov eller, hvis den pågældende modervirksomhed er udenlandsk, efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer og det er revideret og offentliggjort efter de nævnte regler, 4) alle dattervirksomhedens virksomhedsdeltagere har erklæret sig indforstået med fremgangsmåden for det på- gældende regnskabsår, 5) modervirksomheden har erklæret, at den indestår for dattervirksomhedens eksisterende forpligtelser samt for- pligtelser, som opstår i perioden, indtil dattervirksomheden har indsendt årsrapport for et senere regnskabsår og denne er modtaget og offentliggjort efter reglerne i kapitel 19 og 20 og 6) det oplyses i det omhandlede koncernregnskab, at dattervirksomheden har undladt at aflægge årsrapport under henvisning til denne paragraf. Stk. 2. En virksomhed anses for at være uden aktivitet i regnskabsåret, hvis den ikke udøver erhvervsdrivende aktiviteter direkte eller indirekte, ikke besidder kapitalandele i en anden virksomhed og ikke har påtaget sig risici.

844 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease