Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
modervirksomhed også er omfattet af definitionen på en modervirksomhed, hvorfor det er overflødigt at nævne en højere liggende modervirksomhed/den højere liggende modervirksomhed.
Forslaget ændrer således ikke ved, at betingelserne i stk. 1 og 2 fortsat kan opfyldes ved, at dattervirksomheden indgår i en højere liggende modervirksomheds koncernregnskab.
I forslagets § 1, nr. 8, foreslås der herudover i § 6, stk. 1, nr. 3, en konsekvensændring som følge af det nye direktiv, således at henvisningen til det tidligere 7. selskabsdirektiv ændres til det nye regnskabsdirektiv.
Det følger af betingelsen i det gældende stk. 1, nr. 5, at modervirksomheden skal erklære sig om, at den indestår for dattervirksomhedens forpligtelser, indtil dattervirksomheden har indsendt årsrapport for et senere regnskabsår. Der foreslås en præcisering af betingelsen i stk. 1, nr. 5, således at det tydeligt fremgår, at garantien omfatter alle eksi- sterende forpligtelser samt forpligtelser, der opstår, indtil dattervirksomheden er ophørt med at benytte undtagel- sen og har indsendt en årsrapport. Det skal bemærkes, at der foreslås en udvidelse af anvendelsen af direktivets undtagelsesmulighed, idet der foreslås indsat en ny § 78 a, der giver mellemstore dattervirksomheder med aktivitet mulighed for at aflægge årsrapport efter enklere regler, når betingelserne for at benytte undtagelsen er opfyldt, jf. bemærkningerne hertil. De hidtil gældende bemærkninger til § 6, stk. 1, jf. specielle bemærkninger til § 6: Folketingstidende 2000-01, A, L 138 som fremsat, side 3268, og Folketingstidende 2005-06, A, L 50 som fremsat, side 1735, vil fortsat være gæl- dende med ovenstående ændringer og tilføjelser.
Regnskabsklasser
Gældende bestemmelse § 7. Reglerne i denne lov for udarbejdelse af årsrapporter opdeles i regnskabsklasserne A, B, C og D, jf. afsnit II-V. Ved afgørelsen af, hvilken regnskabsklasse en virksomhed skal følge, gælder nedenstående: 1) Virksomheder omfattet af loven, som ikke har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, men som frivilligt aflægger årsrapport, jf. § 3, stk. 2, skal i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse A i afsnit II. 2) Små virksomheder, som har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, skal i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse B i afsnit III. 3) Mellemstore og store virksomheder, som har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, skal i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse C i afsnit IV. 4) Statslige aktieselskaber og virksomheder, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, og som har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, skal uanset størrelse følge reglerne for regnskabsklasse D i afsnit V, jf. dog § 7 a. Stk. 2. Ved afgørelsen af, hvilken regnskabsklasse en virksomhed skal følge, anvendes følgende størrelsesgræn- ser: 1) Små virksomheder: Virksomheder, som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser: a) En balancesum på 44 mio. kr., b) en nettoomsætning på 89 mio. kr. og c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50. 2) Mellemstore virksomheder: Virksomheder, der ikke er små virksomheder, og som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunk- tet ikke overskrider to af følgende størrelser: a) en balancesum på 156 mio. kr., b) en nettoomsætning på 313 mio. kr. og c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250. 3) Store virksomheder:
Virksomheder, der ikke er små eller mellemstore virksomheder. Stk. 3. Ved beregning af størrelserne i stk. 2 gælder følgende:
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 847
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease