Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
I stk. 2 er de tre størrelser i klasse B og C (små, mellemstore og store) afgrænset af to sæt størrelsesgrænser, der i princippet viderefører størrelsesgrænserne i den gældende årsregnskabslov. Overgrænserne i gældende årsregn- skabslov § 64 d og § 64 c, svarer således til henholdsvis forslagets stk. 2, nr. 1 (små) og nr. 2 (mellemstore). Græn- serne er baseret på 4. direktivs artikel 11 henholdsvis 27. Grænserne forøges i medfør af 4 direktivs art. 53 hvert femte år. Sidste ændring skete ved ændringsdirektiv 99/60/EF, der forøgede alle grænser med 25 pct. Direktivet hindrer ikke medlemslandene i at fastsætte lavere grænser. Direktivets grænser er meget høje i forhold til de typiske størrelser for danske virksomheder. Størrelses- grænserne mellem små og mellemstore virksomheder i den gældende lovs § 64 d er derfor bibeholdt i forslagets stk. 2, nr. 1. Tilsvarende er størrelsesgrænserne mellem mellemstore og store virksomheder i den nugældende § 64 c bibeholdt i forslagets stk. 2, nr. 2. Bemærk dog, at den yderligere betingelse, som er indeholdt i § 64 d, stk. 3, hvorefter undtagelserne ikke gælder for koncernvirksomheder, hvis koncernen selv eller en af dens virksomheder overskrider grænsen, ikke er videreført i forslaget. Dette indebærer en liberalisering og forenkling af reglerne.
Se i øvrigt om de tilsvarende størrelsesgrænser mellem små og mellemstore koncerner i § 110 og bemærkningerne hertil.
I overensstemmelse med hidtidig praksis anses en nystiftet virksomhed for omfattet af regnskabsklasse B, hvis den i den første regnskabsperiode ikke overskrider to af de nævnte størrelser. Derefter gælder der en toårsregel vedrø- rende ind- og udtræden af de forskellige størrelsesgrupper. Fordelen ved at have en toårsperiode er, at et enkelt år med over- eller underskridelse af størrelserne ikke uden videre medfører ændringer i regnskabspligten. Hvis virk- somheden derimod overskrider to af de nævnte størrelsesgrænser det første regnskabsår, omfattes den direkte af klasse C. Toårsreglen følger af 4. direktivs artikel 12. Stk. 3 viderefører definitionerne for størrelsesgrænserne fra gældende årsregnskabsbekendtgørelses § 64 c, stk. 5, bortset fra forslagets stk. 3, nr. 2. I forslagets nr. 2 viderefører 1. pkt. gældende lovs § 22 ved sin henvisning til bilag 1, C, nr. 11. 2. pkt. viderefører praksis, der svarer til retsstillingen i de øvrige EU-medlemsstater. Forslagets stk. 4 indeholder en særregel, som fraviger stk. 1 for så vidt angår indplacering i regnskabsklasserne af en modervirksomhed for en koncern, der opfylder størrelseskravene for pligt til at aflægge koncernregnskab i hen- hold til §§ 109 og 110. Uanset om virksomheden isoleret set måtte opfylde betingelserne for indplacering i regn- skabsklasse A eller B, foreslås det, at en modervirksomhed med begrænset ansvar indplaceres i en klasse svarende til mindst regnskabsklasse C. Er modervirksomheden et statsligt eller børsnoteret aktieselskab, skal virksomheden dog uanset størrelse i det mindste følge regnskabsklasse D. Bestemmelsen i stk. 4 skal sammenholdes med § 4, stk. 4. Der er intet til hinder for, at en meget lille virksomhed med begrænset ansvar — fx et meget lille andelsselskab — som i henhold til forslagets § 4 opfylder størrelsesgræn- serne for at blive indplaceret i regnskabsklasse A, kan optræde som modervirksomhed for en mellemstor eller stor koncern. Hvis man i en sådan situation anerkender, at modervirksomheden kan indplaceres i regnskabsklasse A, skal der ikke aflægges årsrapport, endsige koncernregnskab. Dette er naturligvis uholdbart. Det foreslås derfor, at virk- somheden som minimum skal følge reglerne i regnskabsklasse C. Henvisningen til §§ 109 og 110 indebærer, at en virksomhed, der ellers ville være fritaget for at aflægge årsrapport efter undtagelsen i § 4, stk. 1, men som er modervirksomhed for en koncern, alligevel skal aflægge årsrapport og herunder koncernregnskab. Det er her forudsat, at koncernen opfylder betingelserne i §§ 109 og 110, dvs. størrel- sesgrænser, der svarer til grænserne mellem Bog C-virksomheder. Det samme gælder for B-virksomheder, der altså skal aflægge årsrapport efter reglerne for regnskabsklasse C. Det følger af forslagets stk. 5, at en virksomhed altid kan vælge at følge regler på et højere niveau i byggeklodsmo- dellen. Virksomheden skal ikke nødvendigvis overtage hele det højere sæt af regler. Dog kræves det, at virksomhe- den konsekvent følger reglerne på et systematisk grundlag. Eksempelvis vil indregning af indirekte produktionsom- kostninger under aktiver, som en virksomhed i regnskabsklasse B ønsker at foretage, samtidig betyde, at kravene til beskrivelsen heraf i virksomhedens anvendte regnskabspraksis skal følges. Tilvalg af ledelsesberetningens krav om omtale af forventninger til fremtiden betyder også, at det tilknyttede krav om beskrivelse af væsentlige
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 851
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease