Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
forudsætninger for forudsigelserne samtidig skal iagttages.
For at undgå misforståelser hos regnskabsbrugerne skal virksomheder, der aflægger årsrapport efter reglerne i klasse B, C og D, altid markere i årsrapporten under anvendt regnskabspraksis, hvilken regnskabsklasse årsrappor- ten er aflagt efter, jf. § 53, stk. 1. Aflægger virksomheden sin årsrapport på grundlag af fx klasse B, men med tilvalg af enkelte regler i klasse C, skal det fremgå, at klasse B anvendes med angivelse af de regler for klasse C, der yderli- gere anvendes.
Ændret ved lov nr. 99 af 18. februar 2004 § 7, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»Statslige aktieselskaber og virksomheder, hvis kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer er opta- get til notering på en fondsbørs eller et andet reguleret marked (»børsnoterede virksomheder«) i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, og som har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, skal uanset størrelse følge reglerne for regnskabsklasse D i afsnit V.«
Lovbemærkninger Årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 4, angiver, hvilke virksomheder der er omfattet af regnskabsklasse D. Efter den gældende bestemmelse omfatter regnskabsklasse D — ud over statslige aktieselskaber – »selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs («børsnoterede selskaber») i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, og som har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, nr. 1«. Henvis- ningen til § 3, stk. 1, nr. 1, medfører, at alene aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) og an- partsselskaber er omfattet af den gældende bestemmelse. Udformningen af den gældende bestemmelse skal ses i lyset af, at den primært har været møntet på aktieselskaber, hvis aktier eller obligationer var noteret på en fonds- børs. Det foreslås, at anvendelsesområdet for regnskabsklasse D udvides således, at regnskabsklasse D — foruden statslige aktieselskaber — omfatter alle former for virksomheder, som er forpligtet til at aflægge årsrapport efter årsregn- skabsloven, jf. § 3, stk. 1, og som lader deres kapitalandele eller gældsforpligtelser notere på en fondsbørs eller et andet reguleret marked. Med forslaget tilstræbes det at skabe overensstemmelse mellem de af regnskabsklasse D omfattede børsnoterede virksomheder og de virksomheder, som er omfattet af pligten i IAS-forordningens artikel 4 til at aflægge koncern- regnskab efter de internationale regnskabsstandarder. Forordningens artikel 4 omfatter selskaber, hvis værdipapi- rer omsættes på et reguleret marked. Efter Kommissionens fortolkning er begrebet »selskab« ikke begrænset til børsnoterede aktieselskaber, men omfatter også andre former for virksomheder som andelsselskaber og erhvervs- drivende foreninger, hvis kapitalandele og gældsinstrumenter er noteret på en børs eller et andet reguleret marked i en medlemsstat som defineret i artikel 1, nr. 13, i Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsser- vice i forbindelse med værdipapirer — i Danmark en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads. IAS-forordningen er omtalt nærmere i forbindelse med forslagets § 1, nr. 46, vedrørende den nye bestemmelse i § 137, der tilpasser årsregnskabsloven til samt gennemfører valgmulighederne i IAS-forordningen. I forslaget til den nye bestemmelse i § 7, stk. 1, nr. 4, henvises der til hele § 3, stk. 1, og ikke blot til nr. 1 som i den gældende bestemmelse. Derved udvides bestemmelsen, således at den også omfatter andre juridiske enheder end aktie-, anpartsog partnerselskaber, idet børsnotering — især af gældsinstrumenter — ikke er forbeholdt virksomhe- der, som drives i en af de tre nævnte selskabsformer. For klarhedens skyld anvendes derfor udtrykket »børsnoterede virksomheder« i stedet for »børsnoterede selskaber« i dette lovforslag.
852 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease