Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
§ 7, stk. 2, nr. 1, litra a og b, affattes således:
»a) En balancesum på 36 mio. kr., b) en nettoomsætning på 72 mio. kr. og«.
§ 7, stk. 2, nr. 2, litra a og b, affattes således:
»a) En balancesum på 143 mio. kr., b) en nettoomsætning på 286 mio. kr. og«.
Lovbemærkninger Den foreslåede ændring af § 7, stk. 1, nr. 4, er alene af redaktionel karakter med henblik på at bringe betegnelsen på de pågældende virksomheder i overensstemmelse med den finansielle lovgivning og den seneste modernisering af direktiverne for så vidt angår virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land. Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 7, stk. 2, er regnskabsklasse B (små virksomheder) og regnskabsklasse C (mellemstore og store virksomheder) afgrænset af to sæt størrelsesgrænser, der i princippet er baseret på artikel 11, henholdsvis artikel 27 i 4. direktiv.
De gældende beløbsgrænser i årsregnskabsloven svarer til de beløbsgrænser, der blev fastsat i ændringsdirektiv 2003/38/EF.
Direktivets beløbsgrænser er imidlertid efterfølgende blevet forhøjet ved ændringsdirektiv 2006/46/ EF, der trådte i kraft den 5. september 2006.
På denne baggrund foreslås det, at de danske beløbsgrænser for små og mellemstore virksomheder forhøjes såle- des, at de svarer til de nye direktivgrænser.
Dette indebærer, at beløbsgrænserne for små virksomheder i § 7, stk. 2, nr. 1, forhøjes således, at balancesummen forhøjes fra de nuværende 29 mio. kr. til 36 mio. kr., og nettoomsætningen forhøjes fra de nuværende 58 mio. kr. til 72 mio. kr. Endvidere forhøjes beløbsgrænserne for mellemstore virksomheder i § 7, stk. 2, nr. 2, således, at balancesummen forhøjes fra de nuværende 119 mio. kr. til 143 mio. kr., og nettoomsætningen forhøjes fra de nuværende 238 mio. kr. til 286 mio. kr.
Ændret ved lov nr. 516 af 12. juni 2009 I § 7, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »afsnit V«: », jf. dog § 7 a«.
I § 7, stk. 3, nr. 3, ændres »aktieselskabslovens § 178« til: »§ 143 i selskabsloven«.
Lovbemærkninger Den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 4, er en konsekvens af den foreslåede nye bestem- melse i § 7 a. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Den foreslåede ændring af henvisningen til aktieselskabsloven i årsregnskabslovens § 7, stk. 3, nr. 3, er en redakti- onel ændring, som er en konsekvens af, at aktieselskabsloven i det samtidigt fremsatte lovforslag foreslås ophævet
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 855
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease