Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
og erstattet af en ny selskabslov.
Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 § 7, stk. 2, nr. 1, litra a og b, affattes således:
»a) En balancesum på 44 mio. kr., b) en nettoomsætning på 89 mio. kr. og«.
§ 7, stk. 2, nr. 2, litra a og b, affattes således:
»a) En balancesum på 156 mio. kr., b) en nettoomsætning på 313 mio. kr. og«
Lovbemærkninger Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens §7, stk.2, er regnskabsklasse B (små virksomheder) og regn- skabsklasse C (mellemstore og store virksomheder) afgrænset af beløbsgrænser for nettoomsætning henholdsvis balancesum samt af en størrelsesgrænse for det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret.
Beløbsgrænserne i § 7, stk. 2, for små og mellemstore virksomheder blev sidst forhøjet ved lov nr. 516 af 17. juni 2008.
Det foreslås, at beløbsgrænserne for små virksomheder i § 7, stk. 2, nr. 1, forhøjes således:
Beløbsgrænsen for balancesummen forhøjes fra de nuværende 36 mio. kr. til 44 mio. kr., jf. litra a, og beløbsgræn- sen for nettoomsætningen forhøjes fra de nuværende 72 mio. kr. til 89 mio. kr., jf. litra b. Ved balancesummen forstås summen af alle virksomhedens aktiver, der er opført i balancen. Baggrunden for forslaget er det nye regnskabsdirektivs artikel 3, stk. 2, jf. artikel 3, stk. 10, hvorefter små virksom- heder er virksomheder, der i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af føl- gende størrelsesgrænser: balancesum på 4 mio. euro, nettoomsætning på 8 mio. euro og et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret på 50. Ifølge artikel 3, stk. 2, kan medlemsstaterne fastsætte højere beløbs- grænser, idet disse dog ikke må overskride 6 mio. euro, for så vidt angår balancesummen, og 12 mio. euro, for så vidt angår nettoomsætningen. Det foreslås, at muligheden for at forhøje beløbsgrænserne for små virksomheder udnyttes fuldt ud, idet det dog foreslås, at beløbsgrænserne som hidtil angives i hele millionbeløb. Omregning af de i euro angivne beløb skal ifølge det nye regnskabsdirektivs artikel 3, stk. 9, ske ved anvendelse af den valutakurs, der blev offentliggjort i Den Euro- pæiske Unions Tidende på ikrafttrædelsesdatoen for det nye regnskabsdirektiv. Omregningskursen er kurs 7,4573, jf. Den Europæiske Unions Tidende af den 19. juli 2013. De beregnede beløb afrundes nedad til hele millionbeløb, idet det ifølge direktivets artikel 3, stk. 2, ikke er tilladt at runde op.
Som en konsekvens af den foreslåede forhøjelse af beløbsgrænserne for små virksomheder foreslås en tilsvarende forhøjelse af beløbsgrænserne for små koncerner, der kan undlade at udarbejde koncernregnskab.
Endvidere foreslås det at forhøje beløbsgrænserne for mellemstore virksomheder i § 7, stk. 2, nr. 2. Det foreslås således, at beløbsgrænsen for balancesummen for mellemstore virksomheder forhøjes fra de nuværende 143 mio. kr. til 156 mio. kr., jf. litra a, og at beløbsgrænsen for nettoomsætningen forhøjes fra de nuværende 286 mio. kr. til 313 mio. kr., jf. litra b.
Baggrunden for forslaget er det nye regnskabsdirektivs artikel 3, stk. 3, jf. artikel 3, stk. 10, hvorefter mellemstore
856 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease