Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Lovbemærkninger Årsregnskabslovens regler for udarbejdelse af årsrapporter er baseret på den såkaldte "byggeklodsmodel", som er omtalt i afsnit 3.1.1 i de almindelige bemærkninger. Afgrænsningen mellem små, mellemstore og store virksomhe- der beror på størrelsesgrænser, som er fastsat i årsregnskabslovens § 7, stk. 2. Den gældende § 7, stk. 2, finder således anvendelse ved afgørelsen af, om en virksomhed skal følge reglerne for små virksomheder i regnskabsklasse B, om virksomheden skal følge reglerne for mellemstore virksomheder i regn- skabsklasse C eller reglerne for store virksomheder i regnskabsklasse C. Dette afgøres ud fra, om virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to ud af tre kriterier for henholdsvis ba- lancesum, nettoomsætning og gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret. I forslagets § 1, nr. 13 og 14, foreslås en forhøjelse af beløbsstørrelserne for balancesum og nettoomsætning. Det har vist sig, at visse virksomheder med meget store balancesummer — eksempelvis investerings- og holdingvirk- somheder — efter de gældende regler kan aflægge årsrapport efter reglerne for små virksomheder i regnskabsklasse B. Det kan skyldes en kombination af få ansatte og den omstændighed, at virksomhedens primære indtægter ikke omfattes af årsregnskabslovens definition af nettoomsætning. Årsregnskabslovens bilag 1, C, nr. 11, der bliver nr. 13 som følge af forslagets § 1, nr. 180, definerer nettoomsætningen som "salgsværdien af produkter og tjeneste- ydelser m.v., der henhører under selskabets ordinære aktiviteter med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og an- den skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet". Det medfører, at eksempelvis resultat af investeringsvirksom- hed i form af udbytter, avancer og positive værdireguleringer ikke anses for nettoomsætning i årsregnskabslovens forstand. Det vurderes ikke at være hverken hensigtsmæssigt eller relevant, at virksomheder, der som følge af omfanget af deres aktiviteter og balancesum fremstår som store, kan nøjes med at følge regnskabsreglerne for små virksomhe- der. Det foreslås derfor at udnytte muligheden i det nye regnskabsdirektivs artikel 3, stk. 12, til at kræve medregning af andre indtægter i nettoomsætningen ved opgørelsen af, om en virksomhed er lille, mellemstor eller stor, hvis anvendelsen af "nettoomsætning" ved opgørelsen af afgrænsningen mellem små, mellemstore og store virksomhe- der ikke er relevant. Det foreslås derfor, at der indsættes en ny bestemmelse i § 7 som stk. 4, hvorefter virksomheder, der har finansielle indtægter og/eller indtægter fra investeringsvirksomhed, der til sammen mindst svarer til nettoomsætningen, skal anvende summen af nettoomsætningen og de finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirksomhed i stedet for blot nettoomsætningen ved opgørelsen af, om virksomheden er lille, mellemstor eller stor. Med kriteriet om, at de finansielle indtægter og/eller indtægter fra investeringsvirksomhed til sammen mindst skal svare til nettoomsæt- ningen, er der tilsigtet en afgrænsning, der både er entydig og enkel at opgøre, og som har til formål at sikre, at kun virksomheder med betydelige finansielle indtægter eller indtægter fra investerings virksomhed i forhold til indtægter fra salg af varer og tjenesteydelser m.v., bliver omfattet af bestemmelsen. Med forslaget skal alle virksomhedens finansielle indtægter indgå ved beregningen af, om virksomheden er lille, mellemstor eller stor. Der er hermed valgt en afgrænsning, der både er entydig og enkel at opgøre, og som er neutral i forhold til, hvordan virksomhedens finansielle indtægter sammensætter sig. Finansielle indtægter omfatter positive værdireguleringer af finansielle aktiver samt gevinster ved realisation heraf, renter, udbytter og andre indtægter knyttet til aktiverne. Som indtægter af investeringsvirksomhed anses i denne sammenhæng dels positive værdireguleringer efter årsregnskabslovens § 38, stk. 1, samt realiserede gevinster ved salg af ejendomme, der omfattes efter § 38, stk. 1. Der er også her lagt vægt på at sikre en entydig og neutral afgrænsning af de omfattede indtægter. Det skal i den forbindelse bemærkes, at den af virksomheden generelt valgte regnskabspraksis også skal lægges til grund i forbindelse med opgørelsen af de finansielle indtægter og/eller indtægter fra finansieringsvirksomhed, der skal indgå i beregningsgrundlaget. Har en virksomhed eksempelvis valgt at måle kapitalandele i dattervirksomheder til kostpris, skal modtaget udbytte herfra indgå i beregningsgrundlaget. Har virksomheden derimod valgt at måle kapital in ter esser i dattervirksomheder til indre værdi, skal årets positive værdireguleringer herfra indgå i bereg- ningsgrundlaget.
858 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease