Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Som led heri foreslås en ændret affattelse af årsregnskabslovens § 8, stk. 1. Den foreslåede bestemmelse fastslår som hidtil, at ledelsen skal aflægge årsrapport for virksomheden, men i stedet for at opregne de ansvarlige ledelses- organer henviser bestemmelsen til en definition af virksomhedens ledelse, som foreslås indsat i bilag 1, A, nr. 5. Den foreslåede definition svarer til den definition, som kan udledes af det gældende § 8, stk. 1. Definitionen er dog suppleret med en bestemmelse om, at i virksomheder, som har et tilsynsorgan eller et tilsynsråd, er dette organ omfattet af de bestemmelser, som gælder for det øverste ledelsesorgan. Det foreslåede § 8, stk. 1, viderefører princippet om, at den øverste og den daglige ledelse er kollektivt ansvarlige for at aflægge årsrapporten. Dette er i overensstemmelse med artikel 50 b i Rådets direktiv 78/660/EØF om års- regnskaberne for visse selskabsformer med senere ændringer. Af den nævnte artikel fremgår det, at medlemssta- terne skal sørge for, at medlemmerne af selskabets administrations-, ledelses- og tilsynsorganer er kollektivt forplig- tede til at sikre, at årsregnskaberne udarbejdes og offentliggøres i overensstemmelse med direktivets krav.
Som en konsekvens af den ændrede affattelse af § 8, stk. 1, foreslås en redaktionel ændring i § 8, stk. 2.
Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 I § 8, stk. 1, ændres »nr. 5« til: »nr. 6«.
Lovbemærkninger Det foreslås, at henvisningen i årsregnskabslovens § 8, stk. 1, til definitionen af virksomhedens ledelse i bilag 1, A, nr. 5, ændres til nr. 6.
Der er alene tale om en konsekvensændring, der indebærer, at den gældende definition i nr. 5 videreføres uden ændringer som nr. 6.
Gældende bestemmelse § 9. Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, jf. dog § 9 a, hvori de erklærer, 1) hvorvidt årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens og eventuelle standarders krav samt eventuelle krav i vedtægter eller aftale, og 2) hvorvidt årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab giver et retvisende billede af virksomhedens og kon- cernens aktiver og passiver, finansielle stilling og resultatet. Stk. 2. Underskrives årsrapporten digitalt, jf. § 153 c, bortfalder kravet i stk. 1 om, at underskriften og under- skriftens datering skal gives i tilknytning til ledelsespåtegningen. Underskriverens navn skal dog fremgå tydeligt i tilknytning til ledelsespåtegningen. Stk. 3. I ledelsespåtegningen for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, og for statslige aktieselskaber skal ledelsen erklære, hvorvidt ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og virksomhedens finansielle stilling og den finansielle stilling som helhed for de virksomheder, som er omfattet af koncernregnskabet. Ledelsen skal endvidere erklære, hvorvidt le- delsesberetningen indeholder en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som virksomheden og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernen står over for. I ledelsespåtegningen for disse virksomheder skal navn og funktion i forhold til virksomheden for de enkelte medlemmer af de ansvarlige ledelsesorganer anføres. Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3 gælder ikke for virksomheder, der alene udsteder gældsinstrumenter, som er op- taget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, og hvis pålydende værdi pr. enhed udgør mindst 100.000 euro, eller hvis pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 100.000 euro, når gældsinstru- menterne er udstedt i en anden valuta end euro, jf. dog stk. 5. Stk. 5. Stk. 3 gælder ikke for virksomheder, som alene udsteder gældsinstrumenter, der er optaget til handel på
862 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease