Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

I den gældende § 9, stk. 1, fastslås det, at når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer underskrive årsrapporten og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvori de erklærer, hvorvidt årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens og eventuelle standarders krav samt eventuelle krav i vedtægter eller aftale.

Virksomhedens ledelse skal desuden erklære sig om, hvorvidt årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab giver et retvisende billede af virksomhedens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling og resultatet.

Uanset at der i § 9, stk. 1, tales om "alle medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer", gælder kravet om en underskrevet ledelsespåtegning i dag også for virksomheder, hvor den ansvarlige ledelse kun består af ét medlem.

Hvis der i virksomheder med flere ansvarlige ledelsesmedlemmer opstår uenighed om årsrapporten, kan det pågæl- dende ledelsesmedlem ikke undlade at underskrive årsrapporten, men kan tilkendegive sine indvendinger i tilknyt- ning til sin underskrift, jf. den gældende § 10. Som anført i afsnit 3.1.2.4.2 i de almindelige bemærkninger har ledelsens påtegning på regnskabet ingen selvstæn- dig juridisk betydning, da det følger direkte af loven, at ledelsen er ansvarlig for virksomhedens regnskab, jf. den gældende § 8 som omtalt ovenfor. I det omfang der er tale om flere ledelsesmedlemmer i en virksomhed, eksempel- vis en direktion og en bestyrelse, har ledelsespåtegningen dog den funktion, at de ledelsesmedlemmer, der ikke er involveret direkte i regnskabsaflæggelsen, får skærpet opmærksomheden på ledelsesansvaret. Det gælder eksem- pelvis bestyrelsesmedlemmer. Desuden vurderes ledelsens underskrift at have en dokumentationsværdi, hvis ledel- sesmedlemmerne efterfølgende bliver uenige om årsrapportens godkendelse. I virksomheder, hvor der kun er ét ledelsesmedlem — eksempelvis et anpartsselskab med en direktør som eneste ledelsesmedlem — ses der ikke at være de samme behov for at opretholde kravet om en ledelsespåtegning. Derfor foreslås det, at der indsættes en undtagelse til § 9, stk. 1, således at virksomheder med kun ét ledelsesmedlem fritages for at medtage en ledelsespåtegning i årsrapporten, medmindre virksomheden er omfattet af regnskabs- klasse D, jf. den foreslåede nye § 9 a.

Som en konsekvens heraf foreslås det, at der i § 9, stk. 1, 2. pkt., indsættes en henvisning til undtagelsen i den nye § 9 a.

§ 9, stk. 1, videreføres således uændret for de virksomheder, der ikke kan anvende undtagelsen i § 9 a, stk. 1. Det vil sige, at virksomheder med flere ledelsesmedlemmer skal medtage en ledelsespåtegning i årsrapporten som hidtil. Det samme gælder for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, uanset om de har ét eller flere ledelsesmedlem- mer. Det kan således undtagelsesvist forekomme, at en børsnoteret virksomhed, som ikke er et aktieselskab, kun har ét ledelsesmedlem, men efter forslaget fritager dette som nævnt ikke virksomheden for at medtage en ledelses- påtegning i årsrapporten. Baggrunden for dette er, at ledelsespåtegningen er et direktivkrav for børsnoterede virk- somheder, jf. artikel 4, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysning om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (gennemsigtighedsdirektivet), som er gen- nemført i de gældende bestemmelser i § 9, stk. 1 og 2. Uanset at der i § 9, stk. 1, stilles krav om, at de omfattede virksomheders årsrapport skal indeholde en underskrevet ledelsespåtegning, stilles der efter de gældende regler ikke krav om, at det eksemplar af årsrapporten, der indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på offentliggørelse, er forsynet med underskrifter, men virksomheden skal opbe- vare et underskrevet eksemplar, som styrelsen kan forlange at få forevist. De nærmere regler herom fremgår af indsendelsesbekendtgørelsen, som er udstedt med hjemmel i årsregnskabslovens § 155. Ledelsesmedlemmerne kan underskrive årsrapporten fysisk eller digitalt, jf. den gældende § 153 c, stk. 1. Det fore- slås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 9 som stk. 2, hvori det præciseres i 1. pkt., at hvis årsrapporten under- skrives digitalt, bortfalder kravet i stk. 1 om, at underskriften og underskriftens datering skal gives i tilknytning til ledelsespåtegningen. Baggrunden for dette er, at de digitale underskriftsløsninger, som kendes i dag, fx NemID, ikke muliggør, at underskriften og underskriftens datering placeres i tilknytning til ledelsespåtegningen, da det er

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 867

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease