Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
dokumentet i sin helhed, der underskrives digitalt.
Hvis årsrapporten indeholder en ledelsespåtegning, og årsrapporten underskrives digitalt, skal underskriverens navn dog fremgå tydeligt — det vil sige med trykte bogstaver — i tilknytning til ledelsespåtegningen, jf. den foreslåede § 9, stk. 2, 2. pkt.
Dette gælder også for virksomheder, som efter den foreslåede § 9 a ikke har pligt til at medtage en ledelsespåtegning i årsrapporten, hvis de frivilligt vælger at medtage en ledelsespåtegning i årsrapporten.
Efter Erhvervsstyrelsens praksis skal der ved underskrift af dokumenter med digital signatur anvendes en digital signatur med et sikkerhedsniveau svarende til OCES-standarden, kvalificerede certifikater eller højere. Den unikke reference til den digitale dokumentsignering skal fremgå af dokumentet, således at det er muligt at validere den digitale signatur. Den gældende § 153 c, stk. 2, indeholder bemyndigelse til Erhvervsstyrelsen til at fastsætte nær- mere regler herom. Bemyndigelsen er ikke udnyttet p.t. Den gældende § 9, stk. 2, indeholder nogle supplerende krav til indholdet af ledelsespåtegningen for børsnoterede virksomheder, som disse virksomheder skal give i henhold til gennemsigtighedsdirektivets artikel 4, stk. 3, som nævnt ovenfor. Bestemmelsen videreføres uden ændringer som stk. 3. Som en konsekvens heraf foreslås det at ændre henvisningen fra stk. 2 til stk. 3 i § 9, stk. 3, der bliver stk. 4. Den gældende § 9, stk. 3, der bliver stk. 4, undtager visse børsnoterede virksomheder fra de supplerende krav til indholdet af ledelsespåtegningen, som omtalt ovenfor. Det foreslås, at beløbsgrænsen i § 9, stk. 3, der bliver stk. 4, forhøjes i overensstemmelse med den nye beløbsgrænse, som er fastsat i gennemsigtighedsdirektivet. Ændringen betyder, at børsnoterede virksomheder, der alene har gældsinstrumenter med en pålydende værdi pr. enhed på mindst 100.000 euro undtages fra de supplerende krav til indholdet af ledelsespåtegningen. For nærmere oplysnin- ger herom kan der henvises til forslagets § 1, nr. 165. Det foreslås, at der indsættes et ny bestemmelse i § 9 som stk. 5, der indebærer, at forhøjelsen af beløbsstørrelsen som omtalt ovenfor ikke får virkning for børsnoterede virksomheder, som alene udsteder gælds instrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land inden den 31. januar 2010, hvis den pålydende værdi pr. enhed er på mindst 50.000 euro, dvs. den hidtidige størrelsesgrænse, eller hvis den pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50.000 euro, når gældsinstrumenterne er udstedt i en anden valuta end euro. Dette gælder i hele gældsinstrumenternes løbetid. Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringen af direktiv 2004/109/EF, hvoraf det fremgår, at beløbsgrænsen på 50.000 euro ikke længere afspejler sondringen mellem private og professionelle investorer, hvad investerings- kapacitet angår, eftersom også private investorer foretager investeringer på mere end 50.000 euro i en enkelt transaktion.
De gældende bestemmelser i § 9, stk. 4 og 5 — der bliver til stk. 5 og 6 som følge af indsættelsen af det nye stk. 2 — bliver efter indsættelsen af det nye stk. 5 til stk. 6 og 7.
Ændret ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 I § 9, stk. 5, 1. pkt., og § 134 a, stk. 4, 1. pkt., ændres »januar« til: »december«.
Lovbemærkninger § 9, stk. 5, 1. pkt., og § 134 a, stk. 4, 1. pkt., blev indsat i loven ved lov nr. 738 af den 1. juni 2015. Bestemmelserne implementerer artikel 2, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010 om ændring af direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentlighe- den eller optages til handel, og af direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse
868 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease