Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Det foreslås, at hvis årsrapporten ikke indeholder en ledelsespåtegning, skal oplysning om ovennævnte forhold i stedet medtages i ledelsesberetningen, jf. den foreslåede § 9 a, stk. 2. Forslaget er en konsekvens af den nye § 9 a, stk. 1, der er omtalt ovenfor. Gældende bestemmelse § 10. Selv om et ledelsesmedlem er helt eller delvis uenig i en årsrapport eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive årsrapporten. Ledelses- medlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen. Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 10. Selv om et ledelsesmedlem er helt eller delvis uenig i en årsrapport eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive årsrapporten. Ledelses- medlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen. Lovbemærkninger Efter Forslagets § 10 skal ledelsesmedlemmerne underskrive, hvis ledelsesorganets flertal tilslutter sig årsrappor- ten. Men er et ledelsesmedlem uenig i hele eller dele af årsrapporten, kan ledelsesmedlemmet i tilknytning til den krævede underskrift tilkendegive sin uenighed med præcise henvisninger til de forhold, hvorom uenigheden består. Tilkendegiver den pågældende intet, har denne fortabt sin mulighed for at protestere i tilknytning til årsrapportens tilblivelse og inden en eventuel generalforsamling. Forslagets væsentlighedskrav i § 13, stk. 1, nr. 3, betyder, at det næppe kan være relevant at gøre indvendinger mod ubetydeligheder i årsrapporten.

Kapitel 2 a

Gældende bestemmelse § 10 a. Hvis årsregnskabet er revideret, skal det i tilknytning til ledelsespåtegningen, jf. § 9, oplyses, hvis general- forsamlingen eller det tilsvarende godkendelsesorgan i en virksomhed, der opfylder betingelserne i § 135, stk. 1, 3. pkt., har truffet beslutning om, at årsregnskabet for det kommende regnskabsår ikke skal revideres. Stk. 2. Indeholder virksomhedens årsrapport ikke en ledelsespåtegning, jf. § 9 a, stk. 1, skal de i stk. 1 omhand- lede oplysninger gives i ledelsesberetningen.

Ændret ved lov nr. 245 af 27. marts 2006 Efter § 10 indsættes:

»Kapitel 2 a

Oplysning om fravalg af revision for det kommende regnskabsår

§ 10 a. Det skal i tilknytning til ledelsespåtegningen, jf. § 9, oplyses, hvis generalforsamlingen eller det tilsvarende godkendelsesorgan i en virksomhed, der opfylder betingelserne i § 135, stk. 1, 2. pkt., har truffet beslutning om, at årsrapporten for det kommende regnskabsår ikke skal revideres.«

Lovbemærkninger I forslagets § 1, nr. 48, foreslås det som nævnt i bemærkningerne til nr. 5 ovenfor, at visse små virksomheder

870 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease