Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

»Årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab skal give et retvisende billede af virksomhedens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler»

I § 11, stk. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet, henholdsvis koncernregnskabet«. I § 11, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1,«: »1. pkt.,«.

Lovbemærkninger Af de grunde, som er anført i afsnit 3.1.2 under almindelige bemærkninger, foreslås det, at § 11, stk. 1 og 2, ændres, så det nu fremgår, at det er årsregnskabet og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncern regnskabet, der skal give et retvisende billede af virksomhedens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resulta- tet.

Det er således de dele af årsrapporten, som revideres, der samlet skal give et retvisende billede.

Herudover præciseres det, at ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som be- retningen omhandler. Kravene til ledelsesberetningen er meget forskellige, alt efter hvilken regnskabsklasse, virk- somheden er omfattet af. Fælles for alle virksomheder vil dog være, at ledelsesberetningen — ligesom efter den gældende bestemmelse — skal være retvisende. Ledelsesberetningen må således ikke indeholde oplysninger, som er i strid med årsregnskabet eller koncernregnska- bet. Dette skal også påses af virksomhedens revisor ved gennemlæsningen af ledelsesberetningen med henblik på afgivelse af den udtalelse, som revisor skal afgive efter den foreslåede nye bestemmelse i § 135, stk. 5. Herudover skal oplysningerne i ledelsesberetningen som hidtil leve op til lovens generelle kvalitetskrav, jf. de foreslåede æn- dringer af §§ 11 og 12. Oplysningerne i ledelsesberetningen må naturligvis ikke give en ensidig positiv fremstilling af virksomheden, men skal derimod afspejle den reelle situation. Fx skal de forventninger til fremtiden, der oplyses om, være ledelsens bedste bud og skal naturligvis kunne sandsynliggøres. Da oplysningerne i ledelsesberetningen i vid udstrækning bygger på skøn og vurderinger af den fremtidige udvikling, vil de i sagens natur være mindre konkrete end de regnskabsmæssige oplysninger i årsog koncernregnskabet. Dette skal dog ikke afholde ledelsen fra at give disse oplysninger. Det skal derimod fremgå, på hvilket grundlag der er udøvet skøn, og i denne forbindelse kan det være relevant at oplyse, hvorledes udviklingen vil blive påvirket ved ændringer i væsentlige forudsætninger. Kravet om, at virksomhederne skal give oplysninger om den forventede udvikling og forudsætningerne herfor, er reguleret i den gældende bestemmelse i § 99, stk. 1, nr. 6.

Hvis der gives særlige taloplysninger om historiske forhold, fx udviklingen på et bestemt marked, skal disse oplys- ninger naturligvis opfylde lovens almindelige kvalitetskrav.

Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 I § 11, stk. 3, 1. pkt., ændres »denne lovs §§ 19-21, 23-76, 79-101, 103-107 og 115-134« til: »denne lov«

Lovbemærkninger Årsregnskabslovens § 11, stk. 1, indeholder lovens generalklausul: den overordnede målsætning om, at regnskabet skal give et retvisende billede af virksomhedens forhold. Af § 11, stk. 2, følger det, at hvis anvendelsen af lovens bestemmelser ikke er tilstrækkelige til at give et retvisende billede, som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i regnskabet.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 877

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease