Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
§ 11, stk. 3, vedrører pligten til at fravige lovens bestemmelser i helt særlige tilfælde, hvis dette er nødvendigt for at opnå et retvisende billede af virksomhedens henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat (i det følgende kaldet fravigelsespligten). En fravigelse af lovens bestemmelser for at opnå et retvisende billede vil kun yderst sjældent komme på tale, ikke mindst da langt de fleste problemstillinger kan løses ved at give yderligere oplysninger efter § 11, stk. 2.
Den gældende § 11, stk. 3, indeholder en opregning af de bestemmelser i loven, der i helt særlige tilfælde vil være pligt til at fravige.
Det nye regnskabsdirektivs artikel 4, stk. 4, om fravigelsespligten, indeholder imidlertid en generel henvisning til alle direktivets bestemmelser.
I lighed hermed foreslås det derfor, at § 11, stk. 3, ændres således, at bestemmelsen ikke indeholder en opregning af, hvilke bestemmelser i årsregnskabsloven det kan komme på tale at fravige. Med forslaget omfatter fravigelses- pligten dog alle lovens bestemmelser om udarbejdelse af årsregnskab henholdsvis koncernregnskab — og ikke kun de, der er gennemført fra direktivet. Der er imidlertid ikke med forslaget tiltænkt nogen reel ændring i pligten til at benytte fravigelsen. Der vil således fortsat være en række bestemmelser i årsregnskabsloven, som vurderes at være så grundlæggende, at det må an- tages, at fravigelse herfra ikke vil kunne forekomme. For eksempel vil det være helt utænkeligt, at en virksomhed fraviger kravet om at indsende en årsrapport med henvisning til, at årsrapporten ikke vil give et retvisende billede. Dette vil eksempelvis også være tilfældet, selvom der på tidspunktet for den rettidige indsendelse af årsrapporten er usikkerhed om målingen af væsentlige aktiver, og denne usikkerhed først kan afklares på et senere tidspunkt. Her vil årsrapporten fortsat skulle indsendes indenfor fristen, men det er naturligvis helt afgørende, at der redegøres for denne usikkerhed i årsrapporten. Tilsvarende vil det ligeledes være helt utænkeligt, at en virksomhed fraviger revi- sionspligten med den begrundelse, at revisors påtegning ikke vil give et retvisende billede. Bestemmelsen stiller krav om, at fravigelsen hvert år skal oplyses i noterne, hvor den skal begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fra- vigelsen har på virksomhedens henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Dette understreger, at der altid skal udarbejdes et regnskab, som skal indeholde de lovpligtige elementer, herunder noter. Ligeledes vil langt de fleste af lovens bestemmelser stort set altid kunne suppleres med oplysninger efter § 11, stk. 2, således at det retvisende billede i henhold til § 11, stk. 1, opnås. Dette omfatter fx noteoplysninger, hvor virksomhederne kan give flere oplysninger, som supplerer de oplysninger, der fremgår efter lovens detailbestem- melser. For disse bestemmelser vil fravigelse af lovens detailbestemmelser i henhold til stk. 3 aldrig blive aktuel. De bestemmelser, som det kan være aktuelt at fravige, er primært bestemmelserne om indregning og måling.
For de bestemmelser i loven, som fravigelse vil kunne være relevant for, ændrer forslaget heller ikke de relativt restriktive rammer, der i dag gælder for, hvornår fravigelsen skal bringes i anvendelse.
Lovens krav kan næppe fraviges således, at der anvendes andre metoder for indregning og måling, end hvad der er tilladt efter de internationale regnskabsstandarder IFRS. Årsagen er, at loven bygger på de samme grundlæggende rammer som IFRS. Der anvendes betydelige ressourcer på løbende udvikling af IFRS, herunder en global dialog med virksomheder, regnskabsbrugere, myndigheder og revisorer. Det må derfor anses for meget lidt sandsynligt, at en virksomhed har en så speciel situation, at der ikke er taget højde herfor under IFRS. Hvor et forhold ikke er regule- reret specifikt i IFRS, indeholder IAS 8 et "hierarki" over forhold, der skal tages i betragtning, når den anvendte regnskabspraksis skal fastlægges. IFRS har således taget stilling til, hvilke kriterier og eventuelle andre retskilder der skal lægges vægt på, når et konkret forhold ikke er detailreguleret i standarderne.
IFRS indeholder dog også — ligesom årsregnskabsloven — en fravigelsesmulighed, men denne ses kun anvendt yderst sjældent.
IFRS indeholder et stort antal detaljerede regler, som udvikles løbende og gennemgår hyppigere ændringer end
878 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease