Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
årsregnskabsloven. Der vil derfor forekomme tilfælde, hvor IFRS tager højde for nye situationer — for eksempel kon- sekvenserne af en finanskrise — før årsregnskabsloven. I disse tilfælde kan det være relevant for virksomhederne at fravige loven for at anvende en bestemt metode under IFRS. Det må forudsættes, at hvis der vælges en metode under IFRS for indregning og måling, skal der samtidig gives de oplysninger, som kræves under IFRS ved anvendelsen af metoden. Indregning, måling og oplysninger skal således ses som et hele. Har en konkret regulering i IFRS imidlertid været vedtaget på det tidspunkt, hvor en anden regulering af det tilsvarende forhold i årsregnskabsloven er blevet vedta- get, vil lovens bestemmelser ikke kunne fraviges alene med henvisning til, at reguleringen i IFRS er mere retvisende. Her har lovgiver jo netop bevidst valgt at gennemføre en regulering af et forhold, der afviger fra reguleringen af det samme forhold i IFRS. IFRS kan i stor udstrækning også anvendes til udfyldning af lovens rammer. For eksempel giver årsregnskabslovens § 38 mulighed for, at investeringsejendomme kan måles til dagsværdi. Bestemmelsen er kun en ramme, hvor IAS 40 udfylder rammen for definition af, hvad der er en investeringsejendom, klassifikation af ejendomme til og fra kategorien m.v. IFRS 13 indeholder detaljerede bestemmelser for, hvordan dagsværdien skal beregnes. IAS 40 og IFRS 13 ændres i takt med, at der bliver udarbejdet bedre metoder til fx at beregne dagsværdier på inve- steringsejendomme. Når der kommer nye standarder, vil disse udfylde lovens rammer. Der er således intet til hinder for, at en virksomhed, som udarbejder regnskab efter årsregnskabsloven, anvender de nyeste IFRS til at udfylde lovens rammer. Dette forudsætter dog naturligvis, at den standard, som ønskes anvendt, ikke er i strid med lovens ordlyd. En standard, som tidligere har krævet måling til kostpris, men som fremover kræver måling til dagsværdi, kan alene anvendes, hvis loven også tillader brug af dagsværdi. Selvom lovens regler om udarbejdelse af årsog kon cern regn skab i vid udstrækning er baseret på principperne i IFRS, vil virksomhederne normalt kunne udarbejde årsregnskab uden at skulle læse IFRS — hverken helt eller delvist. Den simple handelsvirksomhed, som alene anvender kostpris som målegrundlag, kan således basere sit regnskab på lovens ordlyd. Anvendelse af IFRS bliver mere relevant, hvor en virksomhed anvender dagsværdi som målegrundlag. Hvis en virksomhed indgår komplicerede aftaler om køb, salg, m.v. vil det ofte være relevant at anvende bestemmel- serne i IFRS. Årsagen er, at IFRS, modsat årsregnskabsloven, indeholder detaljeret regulering og vejledning i forhold til den regnskabsmæssige behandling af mere komplicerede transaktioner. Det samme er tilfældet for fx virksomheder, som anvender meget avancerede finansielle instrumenter, hvor det kan være svært at vurdere, om passiverne er udtryk for gæld eller egenkapital. Her vil det være naturligt at anvende bestemmelserne i den internationale regnskabsstandard IAS 32 til at afgøre, om der er tale om gæld eller egenkapi- tal.
Det foreslås, at ændringen til § 11, stk. 3, skal gælde for virksomheder omfattet af regnskabsklasse A, B, C og D.
Ifølge de gældende bestemmelser i lovens § 18, § 22, stk. 1, § 78, stk. 1, og § 102, stk. 1, gælder lovens § 11 for regnskabsklasse A, B, C og D. Der er derfor ikke behov for at ændre disse bestemmelser som følge af forslaget.
De hidtil gældende bemærkninger til § 11, stk. 3, erstattes af ovenstående bemærkninger.
Kvalitetskrav
Gældende bestemmelse § 12. For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse jf. § 11, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes. Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutnin- ger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder nuværende og mu- lige virksomhedsdeltagere, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgi- vende og fiskale myndigheder. De omhandlede beslutninger vedrører
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 879
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease