Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
interesser varetages af fondsmyndighederne.
Når én virksomhed ønsker at overtage en anden, vil den overtagende virksomhed ofte have behov for en række oplysninger, der typisk fremskaffes i form af "due dilligence". Sådanne særlige oplysningsbehov skal ikke være sty- rende for årsrapportens indhold. Selvom skattemyndighederne er brugere af driftsøkonomiske regnskaber, forud- sættes deres behov for oplysninger med henblik på ligningen ikke at skulle dækkes fuldt af årsrapporten. Årsrappor- ten skal heller ikke sikre de forskellige tilsynsmyndigheders særskilte kontrolinteresser, der normalt må tilgodeses ved særskilte indberetninger fra virksomhederne. Kredsen af regnskabsbrugere afhænger af virksomhedens art og omfang. Børsnoterede virksomheder har således forventeligt en større og mere forskelligartet kreds af regnskabsbrugere end det lille anpartsselskab. Samtidig vil den relative fordeling af regnskabsbrugerne være forskellig fra virksomhed til virksomhed. Børsnoterede virksom- heder vil ofte have mange nuværende og potentielle investorer, hvorimod det mindre anpartsselskab typisk nyder størst opmærksomhed hos kreditorer, kunder og lokalsamfund. Her er investorerne — anpartshaverne — ofte identisk eller næsten identisk med ledelsen. De internationale regnskabsstandarder forudsætter også en stor brugerkreds, men tager udgangspunkt i, at investorernes behov for værdiskabelse — shareholder value — og oplysninger herom skal tilgodeses. Det skal ses i lyset af, at standarderne først og fremmest retter sig mod børsnoterede selskaber. Standarderne forudsætter dog, at der ikke er væsentlige forskelle mellem investorernes informationsbehov og de andre brugergruppers. En dansk begrebsramme — og årsregnskabsloven som helhed — forudsætter som nævnt en betydeligt bredere bru- gerkreds og tilsigter derfor i større omfang at opfylde forskellige interessegruppers informationsbehov (stakeholder value). De supplerende beretninger vil ofte rette sig mod andre interessegrupper end investorer, da beretningerne kan be- lyse virksomheden ud fra andre indfaldsvinkler end de rent finansielle. Alt efter formål og beretningsform vil de dog også have betydning for de typiske finansielle brugere, der har behov for større indsigt ved en bredere synsvinkel. En særlig situation gælder for de grønne regnskaber, der indtil videre har et snævrere beskrivelsesobjekt, nemlig listevirksomheden, der trods betegnelsen ofte kun er en aktivitet under virksomheden, der måske kan have flere sådanne aktiviteter. Her er formentligt tilsynsmyndigheder og det lokale samfund de mest relevante interessegrup- per. I fremtiden må man dog forvente, at mange virksomheder frivilligt vil supplere med egentlige miljørapporter, der omhandler virksomhedens miljøforhold udfra et bredere sigte end de grønne regnskaber. Det fremgår af stk. 2, at årsrapporten skal udarbejdes, så den udgør et egnet grundlag til støtte for brugernes øko- nomiske og virksomhedspolitiske beslutninger om virksomheden. Beslutningsopgaverne antages at vedrøre place- ring af brugerens egne ressourcer, forvaltningskontrol, og fordeling af virksomhedens ressourcer. 1) Placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer. Dvs. at årsrapporten skal søge at udgøre en egnet støtte for regnskabsbrugerens beslutning om, hvorvidt den pågældende vil investere eller fortsætte med at investere penge eller andre ressourcer i den pågældende virksomhed. Skal aktionæren snarere sælge aktierne og investere i en anden virksomhed? Opnår virksomheden et tilstrækkeligt resultat af sine investeringer? Vil virksomheden give afkast af sig i fremtiden? Skal regnskabsbruger give kredit til virksomheden? Skal regnskabsbruger tage ansættelse i — og derved levere arbejdsydelser til — virksomheden? Skal aktionæren på generalforsamlingen stemme for ledelsens spareplaner? Kan samhandelspartnere regne med virksomheden som kunde også i frem- tiden? 2) Kontrol af ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer. Her skal regnskabsbrugeren af årsrapporten bi- bringes information, der kan støtte i vurderingen af, om virksomhedens ledelse har forvaltet ressourcerne for- svarligt. Lever ledelsen op til sit ansvar? Har ledelsen anbragt midlerne fornuftigt eller ligger der ikke-lønsom overskudskapital? Forvalter ledelsen virksomhedens ressourcer på en for miljøet skånsom og hensigtsmæssig måde, dvs. opfylder virksomheden sin del af "den sociale kontrakt" med samfundet? Kan ledelsen holde på sine medarbejdere? Det er ikke tiltænkt, at årsrapporten skal indeholde resultaterne af en forvaltningsrevision, men kravet indebærer, at de lovpligtige krav må vurderes i lyset af behovet for kontrol af ledelsens forvaltning af de indskudte og indtjente midler. 3) Fordeling af virksomhedens ressourcer. Her får regnskabsbrugerne oplysninger, der hjælper dem til at træffe beslutning med henblik på fordeling af virksomhedens midler til interessegrupperne. Uddeler virksomheden for
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 881
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease